Italien god ferie blog

Link: http://www.italiengodferie.dk

Så er sommersæsonen ved at være endeligt slut hernede i Roccacasale og det er tid for at kigge lidt tilbage på en veloverstået sommer.

Vi har haft en fantastisk dejlig sommer og endnu en sommer, hvor arbejdet har haft mere karakter af ferie på grund af alle vore søde og dejlige gæster , som har valgt at holde deres Italien ferie her hos os.

Det har været en travl sommer, vi har haft det højeste antal gæster, vi har løbet stærkt til tider, men har nået det vi skulle. Vi har været forskånet for store problemer, de små problemer er alle klaret med godt humør.

Endnu en sommer med fantastisk søde, glade og positve gæster, det er vi meget taknemmelige over.

Tak for alle hyggestunderne små som store.

Tak for alle de dejlige tilbagemeldinger, de varmer.

Tak til jer alle for de dejlige feriegæster i har været.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi overvejer at lave et større dansk juleferie og juleaften arrangement i Roccacasale, i den gamle slotsruin. En anderledes og uforglemmelig juleferie og juleaften i spændende og historiske omgivelser, med god plads og masser af hygge samt nogle drys italiensk charme. Maden skal være traditionel dansk flæskesteg, and og risengrød, vine og drikke bliver lokale italienske varer. Der kommer kaffe, småkager og brandy, efter at der er danset om juletræet. Hvis der er stemning for det, kan der sluttes af med lidt natmad. Det bliver ikke vild luksus, men det bliver en god oplevelse. Alle voksne får en lille arbejdsopgave, vi fastboende hernede er ankerpersoner i arrangementet, men har brug for lidt hjælp til borddækning, servering og oprydning osv.. Der er god plads til børnene og der skal være ”legestue” før spisningen, så tiden ikke bliver for lang for børnene. Der kommer selvfølgeligt julemand og juletræ. Vi synes det kunne være spændende at holde rigtig dansk juleaften på italiensk for vore gæster hos www.italiengodferie.dk, håber der vil blive taget godt imod ideen. Har du interesse i dette juleaften arrangement så send en hilsen.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Så er det tid for at tænke på skiferien, hvis det skal findes billige flybilletter.

I januar flyver Ryanair fra Billund til Rom og retur for ca 400 kr !!!!

Familie skiferie alt inkl.v/ 4 personer (fly, hent/bring lufthavn, fri bil en uge, bolig og 5 dages skipas)

Pris pr person :                                            2400 kr

Skiferie alt inkl ved 2 personer             3090 Kr

Læg mærke til at vores pris er inkl. alt også bil i en uge og skipas.

Prøv de behagelige dagstemperaturer og sol hos os.

God sikkerhed for sne fra december til april.

Mulighed for mere end 120 km pister.

Mere end 30 lifte.

Næsten ingen ventetider.

Prøv vores høje serviceniveau på din skiferie til Italien, vi tager med til stazionen og hjælper med skipas, skiskole og udlejning mv..

Vi kan fra dag til dag vælge de bedste stazioner.

Lad din skiferie Italien blive en succes og bestil din ferie hos os www.italiengodferie.dk

Link: http://www.italiengodferie.dk

Det er planen at vi skal øge antallet af egne huse til udlejning, til vore dejlige gæster.

På den måde sikrer vi kapaciteten til den øgede efterspørgsel på ferie i Italien, hernede hos os.

Vi er ikke blevet rigtige italienere, men har dog boet her så længe at vi er ved at være en smule accepterede, så accepterede at vi kan bruge de italienske metoder, til at finde et gammelt hus til salg i byen. Metoden er ganske enkel, lad rygtet sive, suppler med et stykke papir opsat ved baren og sæt dig så tilbage og vent. Efter nogle uger begyndte italienerne at komme.

Vi var så heldige at et nabohus til et af vore huse blev tilbudt os. Det giver mulighed for at tilbyde løsninger til gæster, som kommer mange ad gangen, hidtil har vi kun haft en mulighed at tilbyde, nu får vi 2, det glæder vi os til. Huset er med hul i taget og omfattende brandskader indvendigt, men det koster jo ikke ekstra, så sælger og jeg fik forhandlet os frem til en pris vi begge var tilfredse med.

Næste og sidste fase i en ejendomshandel er jo at få handelen berigtiget og ejerskabet skiftet og dokumenteret. De gamle huse i byen, har ofte gået i arv og er derfor ikke ejerskiftet i de gamle arkiver, det vil sige at husene ofte er uden officielle papirer. Så man kan faktisk ikke være rigtig sikker på om man køber noget eller om man køber det rigtige hus, så man er nødt til at etablere nye papirer på sådan et gammelt hus. Det starter med at huset registreres og opmåles, så man er enige om at det er det rigtige hus man handler, herefter skal det sikres at det er den rigtige sælger, derfor bliver ejendommen så offentliggjort, hvor alle som evt måtte have økonomiske interesser i ejendommen indkaldes til at dokumentere deres interesser, når så sælgerens ret til at sælge huset er endeligt dokumenteret, kan man tænke på at lave skøde. Skødet udfærdiges hos en notar, som er statens advokat, hans vigtigste opgave er at sørge for at der bliver opkrævet de rette afgifter til staten i forbindelse med ejendomshandelen. Når notaren har skrevet skødet indkaldes til møde hos notaren. Her møder sælger og køber og købesummen overdrages kontant til sælger hvilket kontrolleres af notaren, så underskrives skødet og handelen er endeligt gennemført.

Jeg har prøvet det nogle gange efterhånden og er ved at forstå den italienske måde at gøre tingene på. Så nu ligger der bare hårdt arbejde og venter, før vi har et ferieklart hus til vore gæster, som skal herned til spændende ferie i Italien.

Faktisk har jeg fået tilbudt mange flere huse end jeg kan nå at købe, så skulle en læser, have lyst til et italiensk hus, så kan jeg hjælpe med at etablere kontakt.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Med al respekt for Disneyland ved Paris, som jeg mange gange gerne har villet besøge med børnene, men som min nærighed alle gangene har sat en stopper for, så er der nu åbnet en ligeværdig konkurrent ved Rom, som i øvrigt kun koster under halvdelen at besøge. Det virker helt amerikansk, alt skal helst være vildere, større og flottere end det, som allerede findes og det er det. Vores dejlige gamle Tivoli kan sammenlignes med et hjørne af forlystelsesparken for små børn og svage sjæle. Vi har ofte besøgt Bon-bon land derhjemme og man kan her se den koncept ide, som minder om Magicland, man betaler en høj indgangspris og så er alle forlystelserne gratis, et dejligt befriende koncept som forælder. Forlystelserne er de vildeste jeg har set, de andre gæster viste det også, de 2 vildeste forlystelser var der ingen kø til, kun få turde prøve dem !!!!! Som danske vikinger skulle vores lille familie nok vise de bange italienere hvad vi tør, vi steg frygtløse op i det højeste fritfaldstårn jeg har set i nogen forlystelsespark. Sæt tivolis og bon-bon lands fritfalds tårne oven på hinanden og gang med 2. I skrivende stund er jeg endnu ikke kommet mig over den ”modbydelige” oplevelse. Bliv løftet måske 100 m lodret op uden på et tårn, man fortsætter og fortsætter bare med at blive løftet højere og højere op for til sidst at stoppe i tårnets top, med kvalme og kildren i maven. Sidde og vente på det som må komme, men som ikke kommer eller hvad, pludseligt lyder et knald og ned falder man i frit fald, hvis ikke det var fordi jeg spændte helt vildt i ben, mave arme ja overalt, så havde jeg helt sikkert tisset i bukserne. En helt vild oplevelse, hvor alle ens normale styrede kontrolfunktioner bliver sat helt ud af kraft, det tog mig en time at slippe af med en væmmelig rysten i benene. Den anden og vildeste oplevelse er en rutche bane, taget direkte ud af Nasa's træningscenter for testpiloter og rumastraunauter, her bliver G krafterne på det menneskelige legeme testet. Vi pakkede vikinge hatten ned og nøjedes med at kigge på den. Vognene i banen blev skudt af sted som et projektil, med en vild acceleration, som vil misunde Ferrari elskere. Vognene bliver tvunget igennem lodrette og vandrette loops, medens passagererne sidder på siden, på hovedet, rigtigt for at at blive kastet rundt igen og igen. De andre forlystelser er mere humane og mindre livstruende, vi havde rigtigt fornøjelige oplevelser, flere af dem er vandbaserede og man bliver våd, en behagelig ting i den italienske sommervarme. Det her er en rigtig forlystelsespark, her er noget som vil udfordre selv de mest frygtløse og så en masse sjov og hygge for almindelige svage sjæle uden tendenser til rumvandringer mm.. Rainbow Magicland kommer på vores liste over besøgsværdige steder i omegnen af Roccacasale. Hvis i har modet og er nogle legebørn så prøv en tur i Rainbow Magicland når i er på ferie i Italien hernede hos os

Link: http://www.italiengodferie.dk

Oven på en travl højsommer hernede i Casa Bella, er det ved at være tid for ungerne til at kræve tilbagebetaling for sommerens børneslavearbejder.

Jeg havde gået og tænkt på at besøge Disneyland ved Paris, det burde kunne give nogle bonuspoint i min karakterbog hos børnene.

Jeg sad og kiggede lidt på nettet og var ved at falde ned af stolen med akut hjertetilfælde da jeg så hvad det kostede at besøge Disneyland, bare parkeringen for en dag kostede mere end jeg havde regnet med at spendere på hele projektet. Forstår godt at investeringer skal tjenes hjem osv. men det behøves vel ikke være tilbagebetalt på 14 dage, det minder lidt om tyveri ved højlys dag, nå jeg må prøve at komme tilbage i normal hjerterytme, tælle roligt til 10.

Hvad gør man så, jeg havde jo fået lækket nogle af tankerne til børnene.

Jeg fortsatte med at kigge lidt rundt på nettet, i sort humør, mest for ikke at komme til at lave nogle ulykker.

Op popper pludseligt en ny forlystelsespark ved Rom !!!

Jeg havde godt hørt lidt om den, men tænkte det bare var noget traditionelt permanent tivoli, de havde banket ned i jorden i et industrikvarter, for omtalen var ikke rigtigt nået herud til os i Roccacasale.

Lidt modvilligt klikkede jeg ind på hjemmesiden for Rainbow magicland, hvad f.......... det ser jo helt sjovt, flot og spændende ud. Tror måske de har fået lidt inspiration fra en anden forlystelsespark ved Paris. Kopiprodukt eller ej flot ser det ud og så ligger det lige i vores baghave !. Spændt forelagde jeg et forslag om en tur til den nye forlystelsespark for børnedomstolen, forslaget blev godkendt med kryds og bolle, yes - jeg er tilbage på banen.

I morgen tager vi derind, referat følger, håber det også kan blive en god oplevelse for vore kommende gæster, som er på ferie i Italien hos os i Roccacasale.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Endeligt var der nogle af vore gæster, som havde lyst til en tur op i bjerget.

En af min egne favoritter til en stor naturoplevelse, er en vandretur op i bjergene, jeg ville ønske mig at der var flere af gæsterne, som ville få denne oplevelse med hjem i bagagen, det er en tur, som udfordrer fysikken, men tilbagebetalingen er unikke naturoplevelser, langt ud over hvad vi danskere er vant til fra vort gamle fædreland.

Så min glæde var stor da nogle af gæsterne ville udfordre bjerget.

Udfordrene er en far og hans voksne søn, de har en fornuftig kondition, uden at være fanatiske sportsudøvere. De har forberedt sig godt til turen og vi har aftalt at de låner mit lille 2 mands telt til en overnatning deroppe på højsletten.

De starter turen tidligt formiddag for at være oppe på højsletten før middagssolen bliver for stærk. Oppe på højsletten drejer det sig om at finde den hellige kilde og lejrpladsen med bænke og skygge inden middagssolen bliver nådesløs midt på dagen i sommertiden. Her slås lejr og oppakningen efterlades i teltet, således lettet for unødige vægt kan den sidste og krævende opstigning begynde.

Min ambition er at nå helt til tops, hvilket jeg endnu ikke har nået.

Vore gæster nåede ikke til tops, for pludseligt ankom en gruppe italienere, som også var på vandre tur i bjerget.

Nu var det jo middagstid, så der skulle laves mad og på bedste italienske gæstfrie facon blev vore gæster inviteret til at spise sammen med de italienske vandrere.

Middagsmaden blev til hyggeligt samvær og efterfølgende samvær og aftensmad.

Næste dag kom vore bjergvandrere trætte ned fra bjerget, ikke trætte af fysiske udfordringer, men trætte af festivas og nattehygge ved lejrbålet.

Vore gæster havde fået en rigtig italiensk oplevelse i bjerget, så pyt med at de ikke nåede toppen, til gengæld havde de fået en anden oplevelse helt på toppen.

I Roccacasale er der spændende ferie i Italien, her ligger mange spændende italienske oplevelser og venter

Link: http://www.italiengodferie.dk

I al ubemærkethed er der blevet indrettet en ny restaurant i Roccacasale, vi havde kun hørt svage rygter, ind til en fredag hvor den slog dørene op.

Vi havde talt om at vi trængte til noget nem aftensmad oven på en travl uge så vi gik hen og kiggede.

I haven ved et af byens huse var der fuldt af mennesker og ganske rigtigt, her var åbnet en restaurant med ude pladser i haven og også indendørs servering, hvis vejret skulle være i sit drilske hjørne en aften.

Der var rigtigt mange mennesker, vi fandt hurtigt ud af hvorfor, for i aften var der gratis servering, det er noget vi alle i byen kan lide, så snart var det halve af byen samlet og humøret var højt.

Når humøret er højt, så skal der spilles musik og synges, det er en italiensk naturlov. Det kan være alt fra populær opera til tidens pop ørehængere.

Men nu er det jo ikke en bar eller danserestaurant som er åbnet, så det her med høj musik, var ikke lige indgået i forretningskonceptet på den nye restaurant. Det stopper imidlertid ikke de festglade italienere, for snart blev der fremtryllet en guitar og en musikalsk ungersvend satte strengene i sving og så blev der sunget alle italiens vemodige og glade sange også et par beatles klassikere blev det til, så jeg også fik mulighed for at brumme lidt med.

Restauranten blev åbnet efter alle kunstens regler, festen varede til langt ud på natten.

Glemte lige at sige at selv om det var gratis servering, så var det superfin og lækker mad.

Mange af vore gæster har siden været på besøg der og har alle været begejstrede for god mad og super betjening. Et par valgte at spise der hver aften, på restauranten har de en ugentlig fridag, men den blev indraget da de hørte at vores ”faste” par gerne ville spise der på fridagsaftenen.

Vi er glade for at have en god og rigtig italiensk restaurant som næsten nabo, så behøver man ikke at køre til en bedre restaurant mere, når man er på ferie i Italien hos os i Roccacasale

Link: http://italiengodferie.dk

En af italiens store styrker ligger i de stærke familiesammenhold, der er stærke sammenhold på tværs af generationerne, her klarer man i familien bl.a. omsorgen når det drejer sig om opvækst af børn og pasning af de ældre, når livets sidste kapitel er nået.

Jeg har lært en italiensk familie at kende, her står de gamle traditioner lidt for fald.

Familien består af 2 søstre og deres gamle mor, normalt ville den gamle mor bo hos den søster, som har de bedste muligheder for at passe hende, men her er de søstre enedes om at moderen skal gå på omgang med et par års mellemrum, på den måde har de 2 søstre enedes om et stridspunkt, for dybest set har ingen af dem lyst til at passe den gamle mor.

Den gamle boede hos lille søsteren i en del år og alt gik godt, den gamle mor trivedes og havde det godt. Men nu synes lillesøster det var tid for at storesøster løftede noget af byrden, så moderen blev afleveret hos storesøster. Store søster har også bedre plads og flere penge, så alt var sådan set meget godt, bortset fra den detalje, at det slet ikke passede ind i storesøsters mening om hvordan hendes liv skulle se ud, men hun slugte kamelen, selv om hun ikke rigtig kunne fordøje den.

Storesøster sørgede for at moderen kom til at følte sig rigtig dum, dårlig og ulækker og efter et års tid lykkedes det efterhånden. Moderen kunne ikke rigtig gå mere og hun havde ikke lyst til at komme uden for sit værelse, det så ud til at den gamle mor var ved at nå de sidste sider i livets bog og ud ad til så det ud til at storesøsteren gjorde sin gode pligt med at passe den gamle mor, medens hun blev rigtig gammel og dårlig.

Nu ville forsynet hjælpe den gamle, så nogen lod det regne voldsomt over den lille by, hvor storesøster bor i sit fine store hus, så voldsomt at regnvandet oversvømmede dele af det fine hus, faktisk det eneste hus i byen, som blev oversvømmet, tankevækkende.

Det var noget af en katastrofe for den fine storesøster at se sit fine og rene hus delvist ødelagt af ulækkert kloakvand. Hun måtte flytte ud af huset og hen i et lille hus og vente på at hendes hus blev sat i stand, men her synes storesøster ikke, der var ikke plads til den gamle mor og hun havde jo ikke udåndet endnu, så den gamle mor måtte køres sengeliggende hen til lillesøster igen, men alt tydede jo også på at det kun var en kort tid inden den gamle mor ville trække sit sidste åndedrag.

Lillesøster tog godt imod sin gamle mor, viste hende respekt og kærlighed og snart livede den gamle mor op igen og kunne pludseligt gå igen og kunne igen være en god hjælp i køkken og hus.

Et lille katolsk mirakel i en tid hvor traditioner står for fald.

Moralen kan være mange, jeg skal ikke dømme, jeg er blot spændt på at se om den gamle mor igen skal afleveres hos storesøster.

Oplev det ægte italien, de gamle traditioner og paradokserne når nyt og gammelt mødes på en spændende ferie i Italien

Link: http://www.italiengodferie.dk

Man kan blive populær på mange måder i livet.

Jeg er blevet populær på en helt speciel måde i Roccacasale, så her er opskriften på en nem måde at blive populær på blandt naboer og øvrige indbyggere hvor man bor.

I foråret hjalp jeg nogle gode engelske venner med at reparere deres tag, det er en lidt speciel opgave, for der kan være højt op til tagene i en bjergby. Jeg har også selv nogle tage, som er højt oppe, så jeg har anskaffet mig en lang stige, det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i, under normale omstændigheder ville det vel være en helt almindelig husejer ting.

Forskellighederne mellem den danske og Italienske leve vis viser sig på mange måder, italienere bryder sig ikke om lange stiger. Jeg kan egentlig ikke forstå det, for når der skal beskæres oliventræer, sker det under nogle meget ”modige” vilkår, hvor alle lemmer ser ud til at være i fare for brud under et fald fra toppen af en tilfældigt opsat stige, til toppen af nogle tynde olivenkviste.

Min gamle Fiat Panda, som er blevet ”tilpasset” (læs bulet) til de smalle stræder i den gamle bydel, har måttet tage en pause, da den skal have lavet nogle nødvendige motorreparationer. Så min lange stige har ligget en uges tid til offentlig beskuelse oppe ved huset, hvor jeg brugt den til tagarbejdet på englændernes hus. Det er kun  min "specialtilpassede" gamle Fiat Panda, som kan komme helt op til huset, strædet er for smalt for almindelige biler.

Nu begynder de venlige uopfordrede forespørgsler at komme på stigearbejde, alle ved tilsyneladende, hvem der ejer stigen, selv om huset ligger oppe i en ende af den den gamle delvist forladte bydel, her kommer normalt ikke mange mennesker. Men på en eller anden forunderlig vis har vigtige informationer det med at komme hurtigt rundt i en lille bjergby.

Så nu kommer de søde italienere nærmest ærbødigt og spørger om jeg ikke vil hjælpe dem med et lille stykke højtliggende arbejde.

Jeg bliver nok nødt til at gemme stigen lidt af vejen, det er ikke min mening at skulle være en konkurrent til byens håndværkere.

Men det er altid rart at være populær, så har lyst til at blive populær hvor du bor, så overvej at anskaffe en lang stige.

Link: http://www.italiengodferie.dk

 Den bedste vin er efter min mening ikke nødvendigvis en meget dyr vin, men kan man også sætte vinen ind i en god stemning så stiger smagsoplevelsen. Den bedste vin for mig er de lokale vine vi nyder sammen med vore kære naboer i Roccacasale. De dyrker selv vinen på de små jord lodder omkring byen, vinene er ikke med i nogle godkendelses eller kvalitetsstyringssystemer, for de produceres kun i årlige produktionstal på mellem 2-500 l og er kun beregnet til eget brug. Jeg er ikke nogen stor vinkyper og skal indrømme at vinene i byen for mig smager næsten ens, druerne kommer jo også fra den samme jord, selvom producenterne meget vedholdende fastholder at der er meget stor forskel på deres vine. En aften havde vi komsammen med 2 af de lokale vinproducenter, det er altid hyggeligt og sjovt, det er rigtige syd Italienere med varme, charme og stolthed. Jeg har i lang tid måttet lægge øre til deres små rivalisering om hvem der laver den bedste vin. Denne aften spidsede kappedysten til, de havde begge medbragt deres dejlige vine. Efter et par glas krævede de en klar tilkendegivelse af hvem jeg mente lavede den bedste vin. Jeg var pludseligt helt ufrivilligt fanget i orkanens øje, her kunne alle ikke gå ud som vindere. Gode råd var dyre, hvad gør en kompromissøgende dansker i sådan en situation, jeg havde ikke lyst til at skuffe eller fremhæve imellem 2 af vore gode naboer. Men for en gangs skyld kom åbenbaringen til mig. Jeg havde heldigvis skænket vinen op i karafler så vinene kunne ikke genkendes. Jeg måtte så med beklagelse fortælle dem at jeg havde blandet vinene da jeg hældte dem på karafler, så jeg kunne ikke dømme mellem kombatanterne. De kiggede vantro på mig og måtte så belærende forklare mig at det kunne/skulle man altså ikke, men når nu jeg havde gjort, så kunne de godt smage at det var en anderledes vin. Det var en lille nødløgn, jeg havde ikke blandet vinene, men jeg fik da om ikke andet udsat afgørelsen på ubestemt tid. Jeg skal en tur forbi kirken og bede om syndsforladelse for min synd, mon ikke det kan klares med et par euro i kirkebøssen. Blindsmagning er altid spændende, for hvem kan kende forskel på meget tætte vine med ”bind for øjnene” ? Vinene i Roccacasale er lette vine, i farven lyserøde, nok en blanding af de røde og hvide druer, som findes på markerne rundt omkring byen, men her kommer vi for tæt på producenternes hemmeligheder. Alkohol styrken på vinene ligger på godt 10 %, hvilket skyldes en forholdsvis kort gæringstid uden kunstig optimering. Det er dejlige (og farlige) bordvine, de advarer ikke i tide med hovedpine eller anden utilpashed, hvis antallet af glas er blevet for højt. Vore gæster i www.italiengodferie.dk har mulighed for at smage og selv dømme.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Jeg har gennem lang tid ønsket mig at opleve en italiensk opera, men det er ikke rigtigt blevet til noget, men nogen gange løser tingene sig. Hvis ikke Moses vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Moses.

Naboens datter er en ung dame/pige på 22 år, hun er en rigtig solstråle, altid i godt humør og smitter alle med sit lyse sind. Hun har vist også smittet et par unge mænd i særlig grad, for pludselig sidste efterår begyndte maven at vokse. Et par aftener var der høj råben i naboens hjem, det lød som om faderen var slemt utilfreds med hans store datter, efter nogle dage faldt der ro over familien igen, man må jo lære at leve med tingenes tilstand.

Pigens svangre tilstand blev efterhånden åbenlys for hele landsbyen, en fader var der tilsyneladende ikke, det bør der jo være i en katolsk landsby. Men selv en katolsk bjergbonde landsby må leve med nye måder at leve livet på.

Efter en 9 måneders tid skete miraklet, pigen fødte en smuk og velskabt datter. Stolte var alle bedsteforældre, mor, naboer og landsbyen.

En dag kom pigen gående med en ung mand i hånden, nu så det endeligt ud til at tingene var ved at falde rigtigt på plads, lidt i omvendt rækkefølge, men nevermind.

Den lille familie fik sig et lille hus at bo i, under pigens forældre og alt ånder fryd og gammen.

Jeg synes måske det glade smil, til tider virkede lidt anstrengt, hos vores solstråle, men jeg har selv haft småbørn og ved at man godt kan blive træt som småbørnsforælder.

Den anden nat vågnede jeg ved en høj råben i strædet uden for Casa Bella, det var vores solstråle, som var både gal og ked af det, den tilkommende samlever forsøgte at forsvare sig, men havde svært ved at komme til orde over for den massive og lydintensive ordstrøm fra landsbyens solstråle, Lidt søvndrukken vågnede min nysgerrighed og spidsede min mangelfulde italienske hørelse. Den unge mand havde vist set lidt for meget på en anden kvinde og det skulle han ikke have gjort, for nu blev han smidt ud klokken 3 om natten.

Landsbyen følte med den unge kvinde, han var vist ikke nogen god fyr, landsbyens tolerance og forståelse faldt ud til den unge mors fordel, alene var den unge mor igen.

I går så jeg landsbyens solstråle gå hånd i hånd med den fornyligt udsmidte unge mand, de er nu lykkeligt genforende.

Spændt afventer jeg næste episode i min lokale opera om italienske følelser og kærlighed.

Vi har mange oplevelser i vore feriehuse og pensionat i www.italiengodferie.dk

Link: http://www.italiengodferie.dk

Jeg får nogle gange henvendelser fra vore italienske venner og naboer om jeg kan hjælpe dem med at sælge deres hus.

Jeg har lige fået en seriøs henvendelse, som jeg synes er en rigtig god mulighed for at få sit eget mindre bjergby hus i Roccacasale.

Det er et ældre hus, som skal renoveres fuldstændigt indvendigt, så man skal regne med udgifter hertil.

Huset er ca 40 m2 og består af 3 rum i 2 plan.

Huset ligger centralt i Roccacasale på bygaden op mod kirken og slotsruinen.

Der er begrænset udsigt over dalen fra den øverste etage.

Se mere om byen på www.italiengodferie.dk.

I sommerens 6-8 måneder er der pragtfuldt klima og skønne lune sommeraftener.

Ikke langt til Adriaterhavets strande, Rom er tæt på, skøn natur og enorme naturreservater lige ved bagdøren.

60 km til nærmeste lufthavn, motorvej direkte til Rom, Adriaterhavet og Danmark med påkørsel 3 km fra huset.

Hør mere om dette hus, skriv en mail eller ring til Finn

Link: http://www.italiengodferie.dk

Sommerferien står for døren.

Med erfaringerne fra sidste sommer, er det tiden for at gøre status og komme med anbefalinger til vore kommende gæster.

De fleste af vore gæster valgte en flyløsning til Rom, hvor de blev afhentet/bragt af vores minibus.

Mange gæster valgte at bo i en selvstændig feriebolig i Roccacasale, hvor de selv kunne lave mad kombineret med spisning et par hygge aftener på pensionatet, sammen med os.

Vore gæster er forskellige, nogle ønsker at se og opleve en masse og andre foretrækker en mere rolig og afslappet ferie. Vi har fundet gode løsninger til vore gæster hvad enten det skulle være storbyferie, aktiv ferie eller en mere afslappet ferie.

Til den aktive ferie, har vor biludlejning været en hjørnesten til at køre ud og se områdets attraktioner på egen hånd evt. udstyret med GPS og destinationsadresser. Nogle af de mest populære ture har været: Adriaterhavet / Pescara, bjergtur til bjergsøen Lago di Scanno, lokaltur med flodspringet Pescara/ kirken i slugten og besøg hos vinproducent i Vitorito, også en længere tur til Vesuv og Pompei har været meget populær, de lokale markeder er blevet godt besøgt, mange har selv udvalgt forskellige turmål, som bliver besøgt. Der er både muligheder for de aktive erfarne gæster og de mere uerfarne og tilbageholdende gæster.

Til den afslappede ferie, er lokalområdets italienske charme og ro en hjørnesten, vandreture i bjerget, udforskning af Roccacasale med slot og gammel bydel med historiske forladte huse, byture til Sulmona og de andre lokale markeder, indkøb af friske råvarer og tilberedning af lækker italiensk mad, vandring/udforskning af byens vinmarker, olivenlunde og store køkkenhaver, afslapning på solterrasser/udeliv- hygge på vore dejlige udsigtsterrasser/haver. Vi har modtaget gæster til afslapning fra forlængende week ender til månedlange ophold, særligt har de gæster, som har været her på lange ophold, været til stor glæde og udvikling for os hernede, vi er kommet til at kende mange af disse gæster særdeles godt og positivt.

Storbyferien laver vi i samarbejde med et B&B i Rom, mange gæster har valgt at starte eller slutte med et par dage i storbyen ROM og har på den måde virkelig fået oplevet kontrasten mellem storbyen og det charmerende bjergliv. En sidegevinst ved nogle dage i Rom er muligheden for at finde billigere flybilletter midt på ugen, opholdet i Rom er helt fleksibelt ned til enkelt overnatninger.

Oplevelserne i Rom sker på egen hånd, mange af gæsterne har forberedt sig hjemmefra med forskellige informationer om Rom's seværdigheder. Selvom Rom er en storby, er det gamle centrum ganske overskueligt og til at nå rundt i på gåben, bus eller metro.

Vi har opsparet en god erfaring i at hjælpe med god ferie i Italien, ikke samlebåndsferie, men ferie efter individuelle ønsker.

Vi er så heldige at glade og tilfredse gæster er en del af vores hverdag i www.italiengodferie.dk

Link: http://www.italiengodferie.dk

Sneen plejer at smelte ret hurtigt, når den falder nede i vores 600 m højde.

Men nu fik vi rigtig vinter med en halv meter sne og frost om dagen.

I Roccacasale giver det problemer, mange af de små stejle gader er slet ikke lavet til biler, men oprindeligt lavet til æsler og mennesker.

Første dag hvor snevejret kom, lukkede byen for busdrift og næsten alle vejene stoppede for almindelig bil kørsel, vejene blev for glatte til at biler kunne køre op ad de stejle gader.

Byens hovedgade blev dog hurtigt ryddet, det er en tosporet vej fra bunden af dalen op til vendepladsen ved byens rådhus, her kan køre en normal sneplov, så dagen efter kunne busdriften atter optages og de store skolebørn kunne igen komme til skole i Sulmona, de virkede dog ikke specielt trykkede af situationen..

Men sneploven kan ikke passere de små stræder, så de ligger med tyk sne i flere dage, det ved byens erfarne indbyggere godt, jeg undrede mig noget over den trafik, som pludseligt var i gang medens vejret var allerværst, jeg havde da mest lyst til at varme mig ved brændeovnen, men nysgerrigheden drev mig alligevel til vinduerne og efterhånden kunne jeg se et mønster, bilerne blev flyttet fra de små gader og op på hovedgaden alle vendende med næsen nedad. De var simpelthen ved at sikre bilerne mod at sne inde, for hoved gaden blev ryddet med times mellemrum, medens alt andet sner til.

Da jeg endeligt havde forstået hvad der foregik, måtte jeg også ud at flytte vore biler væk fra vores lille stejle gade og op på hoveden, hvor der var ved at være godt fyldt op med byens biler. Det var i sidste øjeblik, en time senere havde det ikke været muligt at drive en bil igennem gadens snetæppe.

Mange af grenene på byens mange træer måtte give efter for tyngdekræfterne og lade sig knække under vægten af det tykke lag sne, hvilket viste at det er mange år siden, at der sidst var faldet så meget sne i byen.

Pligterne hos os, tager ikke hensyn til vejret, faktisk var vore skigæster temmelig begejstrede, jeg var lidt mere bekymret, over at skulle køre dem til liften, det var min første rigtige sne tur i minibussen. Vi havde forberedt os med gode vinterdæk, men i en halv meter sne, kan selv de bedste vinterdæk finde deres overmand. Alle de store veje blev heldigvis ryddet meget grundigt, der var næsten flere sneplove end almindelige biler, så turen til liften gik bedre end frygtet, faktisk viste vores gode minibus sig at være bedre end mange af de frække BMW'er, Mercedes'er mfl. de måtte glide rundt på de glatte veje, vi kunne stille og roligt tøffe forbi dem, med den tunge dieselmotor trykkende godt på de trækkende forhjul, endeligt kan man rigtigt nyde den sindige bils egenskaber.

Sådan klarede vi vores ilddåb i det metertykke snedække, så selv voldsomt snevejr giver ikke mulighed for en god lur på sofa' en.

Så gæster kan trygt komme også i kraftigt snevejr hos www.italiengodferie.dk.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Nogle gæster, min søn og jeg skulle holde nytår i pensionatet.

Der var egentligt ikke planlagt det vilde gallashow, der var lidt tale om en mindre kom sammen mellem nogle englændere og os danskere i byen.

Et par dage før nytåret kom vores ven og italienske nabo ind og spurgte om vi ikke ville med til italiensk nytårsfest, jeg bliver glad og bekymret over den slags invitationer, glad for at være en italienerne har lyst til at invitere men også bekymret for at ”mase” os ind i deres privat sfære.

Efter lidt overvejelser kunne vi selvfølgeligt ikke sige andet end ja.

Det var en større fest med godt 100 deltagere, ingen har så god plads, så festen blev holdt i byens sportshal.

Hjemmefra er vi vant til at nytårs fest er noget med at støve ”bryllups/søndagstøjet” af, det der mærkelige tøj som hænger på bøjlen og krymper.

Vi var helt på bar bund med hvad tøj kodeks'et er til sådan en begivenhed, nå - det gav sig selv smokingen var krympet, så det blev pænt almindeligt tøj og så en sweater, for jeg havde ikke set noget varmesystem i sportshallen.

Spændt fulgte vi strømmen op til sportshallen, heldigvis så det ud til at vi havde ramt meget godt med påklædningen.

Inde i hallen var der dækket op med træ bænke, klapborde og engangs service og lidt nytårspynt.

Menu'en bestod af lasagne, brød, pasta, noget paneret – stegt skinke kød, parma skinke og forskellige salami pølser, en rigtig italiensk fest menu.

Af drikkevarer var der lokal rødvin, sodavand og postevand.

Spisningen strækker sig over hele festen, samtidigt bliver der spillet op med italiensk og internationalt pop musik.

Efter et par timers spisning trænger rytmerne ind i kroppen på en hver italiener og dansegulvet fyldes med glade mennesker, det går ikke op i om man har en dansepartner, bare ud på gulvet og lad rytmerne styre kroppen og more sig sammen med alle de andre.

Det er enestående at opleve hvordan alle generationer nyder hinandens musik, iaften var det de unges musik, men det sætter ikke de ældre generationer på bænken, gangstativer og stokke bliver glemt for en stund og alle morer sig til popmusikken. Dansegulvet skifter jævnligt mellem totalt anarki, for pludseligt at ændre sig til velordnet linedance alle danser med alle, også her er det hyggelige sociale liv dominerende.

Ingen synes at være væsentligt påvirket af alkohol, italienere kan more sig uden at skulle drikke hæmningerne væk først. Der er ingen pinligheder – kun morskab - en dejlig livsglad fest.

En anderledes nytårsfest end jeg kender det fra Danmark, ikke så fornemt, men meget mere ægte glæde og morskab.

Håber i mit stille sind at festen bliver gentaget næste år, både for min egen egoistiske skyld, men også for at kunne give nogle af vore dejlige gæster i www.italiengodferie.dk en rigtig italiensk oplevelse.

Link: http://www.italiengodferie.dk

En af vore naboer er en ældre enkefrue, hun går stille og roligt og passer sine ting, vi mærker ikke meget til hende.

En dag kom hun og spurgte om vi ville have noget vin, det er ikke mit indtryk hun er jordbruger, så jeg blev derfor lidt overrasket, men nå ja det er jo ved at være tid for den nye vin og altid godt at have flere leverandører af de gode dråber.

Jeg gik ned til naboen for at se på hendes vin, og blev budt indenfor i cucina'en (køkkenet/alrummet/spisestuen/bryggerset), som er italienerne's foretrukne opholdssted indendøre, hun var tydeligt glad for mit besøg og hun gav sig til at fortælle om at hun var blevet alene for 5 år siden og at hendes børn var flyttet fra byen for mange år siden, jeg tænkte lidt på om hun skulle til at adoptere mig, efter en lang historie skulle jeg smage på vinen, frem kom nogle støvede flasker, hun fortalte at de havde stået siden hendes mand levede.

Den lokale vin skal efter de flestes mening drikkes inden for et år, nu skulle jeg prøve en 5 – 6 år gammel lokal vin, ”spændende” - det var da også en noget alternativ udfordring for de sarte smagsløg, her var beviset på at vinen skal drikkes hurtigt og ikke gemmes. Nå spurgte hun - kunne jeg lide vinen ? Så er det at man skal have lært at styre sine ansigtsudtryk, jeg gjorde mit yderste for at se tilfreds ud, en svær øvelse når en eddike lignende vin sender sine sure opstød helt op i næsen, selv drak damen ikke mere vin forklarede hun, det var hun stoppet med for mange år siden (det kan jeg godt forstå). Jeg må have lykkedes med at se tilfreds ud for frem kom 3stk 5 liters vinflasker, som jeg skulle have. Jeg skyndte mig at takke, inden hun kunne nå at hælde mere op i glasset og gik med raske skridt hjem til mit dejlige friske bjergvand i vandhanen, som skulle hjælpe mig af med den værste smag, jeg havde oplevet i mange år.

Et par dage efter var det tilbagebetalingstid, synes den gamle dame, hun kom og spurgte om vi kunne hjælpe hende med at flytte nogle møbler, selvfølgeligt kunne vi det, glæden ved at hjælpe er rar, men er bedst uden vineddike.

Efter et par uger gik jeg hen med de tomme flasker, hvis indhold var havnet i det offentlige afløbssystem, jeg håbede at jeg bare kunne stille flaskerne ved døren og liste af igen, men nej den gamle var der og opdagede straks mit forehavende, så jeg måtte returnere med nogle flere flaske af den lagrede vinedddike, håber hendes lager er ved at have nået bunden, ellers er det ikke godt at vide hvor lang tid denne pingpong kan vare ved, for egentligt var det jo nemmere at hun hælder vinen ud i stedet for at jeg gør det, men hvordan får man det sagt.

Hvis det har nogen interesse, så har jeg 2 stk 5 liter flasker vineddike stående til fri afhentning for vore gæster i www.italiengodferie.dk.

Jeg har over nogle måneder arbejdet på at renovere et gammelt hus, som vi har købt til vore gæster.

Huset ligger sammenbygget med 2 andre boliger, hvor af den ene er beboet af et ældre italiensk ægtepar.

Huset ligger i et hjørne af byen, hvor jeg ikke tidligere har haft min gang, så jeg var ikke ”kendt” på forhånd.

I starten hilste vi høfligt på hinanden, som man jo gør i Italien, når også ukendte mennesker møder hinanden.

Jeg havde godt en fornemmelse af, at de fulgte med i aktiviteterne, men der gik rigtig hul på ”palisaderne” da manden så min nord europæiske lægtehammer. Sådan en havde han også haft da han arbejdede i Tyskland i mange år, fortalte han mig med tårer i øjnene. Han fortalte så om hvordan han havde været nødt til at rejse ud i en årrække, for at tjene penge, da der ikke var arbejde at få hjemme. Han fortalte stolt hvordan han havde arbejdet som ”zimmerman” og var anerkendt som en dygtig håndværker på sin tyske arbejdsplads, han havde tilegnet sig arbejdet med træet, som der ikke er meget arbejde med på de Italienske huse, så han blev helt vemodig over at se min ”lægtehammer”, som sikkert er af tysk oprindelse. Den arbejder nu ikke meget i træ mere, men må arbejde mest som ufaglært murerhammer.

Deres bil er en ”APE”, en trehjulet kabinescooter med lad, et simpelt og driftsikkert transportmiddel. En dag hen mod december havde det været nattefrost og den gamle italiener skulle starte sin ”APE”, for at køre ned af den stejle bjergby gade til sine venner ned på ”piazza’en”, til en formiddagssludder. Men ”APE’en” var død og ville ikke starte, den gamle mand kløede sig noget i nakken, jeg havde lagt mærke til problemet og gik hen til ham, han fortalte at ”APE’n” var mere en 30 år gammel og han frygtede at nu var den endeligt udslidt, hvilket var et stort problem for de havde ikke råd til at købe en anden eller få den repareret hos en mekaniker. Jeg har selv lidt erfaring med gamle biler, så jeg fortalte ham at jeg mente det kun var batteriet, han kiggede noget skeptisk på mig og troede ikke rigtig på mig. Jeg kørte ned efter min batterilader/starthjælper og satte på ”APE’n” og vupti startede den, stor var glæden hos den gamle mand, da han nu kunne se at det kun var batteriet, jeg spurgte ham om jeg skulle køre ud og hente et nyt batteri til ham, men nej – nej det skulle jeg ikke, jeg forstod ikke helt begrundelsen. Dagene gik og det blev første december, den dag kom deres udeboende datter slæbende på flere tunge poser, til de gamle forældre. Lidt senere på dagen kom den gamle mand hen til mig og spurgte om jeg kunne hjælpe ham, han kom stolt med et nyt batteri og en skruenøgle, jeg udskiftede batteriet for ham og ”APE’n” var igen frisk til at starte og kan forhåbentlig tage en tørn mange år endnu for det gamle ægtepar.

Deres taknemmelighed for min lille hjælp vil næsten ingen ende tage, jeg bliver dagligt serviceret med frisk dejlig italiensk kaffe og småkager, desværre er huset nu færdigt, så jeg vil savne deres daglige små besøg og gode kaffe.

Jeg kigger nu aktivt efter et andet gammelt hus på vejen, til vore gæster i www.italiengodferie.dk

kunne være man kunne genoptage hyggen.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Byen har gennem nogle dage mindet mere om en fiskerby end om en bjergby.

Det skyldes at der hænger ”fiskergarn” til luftning alle steder hvor der er mulighed for det.

Garnene bliver brugt til at lægge på jorden under oliventræerne, så intet går til spilde, når der høstes.

Med vanlig grundighed skal garnene luftes og være friske inden de skal i kontakt med årets oliven.

De små traktorer tøffer nu rundt til de små olivenlunde, fuldt læsset med fiskegarn, stiger høstspande mv.

Olivenlundene summer af liv i disse dage, familierne bliver samlet og alle hjælper med høsten, de grønne oliven, som bliver høstet nu, bliver plukket, så der bliver rejst stiger op i træerne.

Her er ingen højdeskræk, selv de ældste humpende pensionister, står på øverste trin og plukker oliven.

Mange benytter lejligheden til at beskære træerne samtidigt med høsten, nu når de alligevel står på stigerne i toppen af træerne.

Når der er plukket færdig på et træ, så samles nettet sammen og frugten hældes op i transportbeholdere og slæbes hen til ladet på den lille traktor.

Frugten kan anvendes i 2 retninger, enten til syltning for anvendelse i maden det kommende år eller til presning af olie.

Nogle få presser selv olien, men de fleste kører til nabobyen Raiano hvor dalens største oliepresseri ligger, her afleverer man sine oliven og får så nogle liter presset olie med hjem igen.

Jeg spurgte en dag hvor meget olie jeg kunne regne med at få for mine forventede 30 kg oliven, det kunne jeg få 3 liter for, så jeg er endnu ikke blevet entusiastisk olivenbonde, jeg kan godt nøjes med at gå ned i vores lokale supermarked og købe en god olivenolie for omkring 2-3 € pr liter.

Men med tiden forstår jeg nok at sætte mere pris på min egen høst end økonomisk effektivitet og overgiver mig og får presset min egen olivenolie, når jeg er blevet fuldt integreret italiensk hobby bjergbonde.

Så i pensionatet WWW.italiengodferie.dk må vore gæste stadigt tage til takke med mad lavet på købe olie.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vindruehøsten er næsten afsluttet. Vindrueklaserne er nænsomt lagt i transport kasser ude på de stejle vinmarker. At plukke vinklaserne er forbeholdt få udvalgte familiemedlemmer, som kan behandle druerne med kærlighed og iagttage planternes tilstand. Med små traktorer, som ikke trykker og ødelægger jorden, bliver druerne samlet sammen og kørt hjem til cantina’erne, alt er gennemtænkt med henblik på sikre vinplanterne de bedste levevilkår. Nu skal beholderne for vingæringen gøres klar, mange steder i byen bliver der i disse dage drukket et ekstra glas vin, af den gamle vin fra sidste år, for at tømme beholdere til den nye vin. Vinproduktionen i byen er et mix af gamle traditioner og nye effektive værktøjer. De gamle træfade bliver ikke længere brugt til gæring af vin, absolut renlighed i produktionen er et must for at undgå fejlgæringer i vinen, så nu bliver saften typisk fyldt på sirligt rengjorte rustfrie beholdere. De større producenter bruger dog stadigt træfadene til lagring af dyrere færdiggæret vin for at tilføre karakter/smag fra træfadet. Vinen i vores by bliver fremstillet af små producenter og varierer fra 200 liter til 2000 liter i årlig produktion. De fleste har det som hobby og familie tradition, produktionen dækker familiens forbrug og måske lidt ”kældersalg” til venner og naboer. Alle venter nu utålmodigt 2-3 måneder på resultatet af årets anstrengelser i vinmarkerne. Nogle har fastholdt traditionen med en hurtig vin, som er klar om godt en måneds tid, det er en meget frisk vin, som skal drikkes med det samme, den kan ikke gemmes, men det er en festlig tid når ”novella’erne” bliver hældt i karafler. Den typiske vin i byen er en let rødvin, tæt på en rosevin, typisk med alcohol procenter på godt 10 %. Smagen er frisk og i starten let perlende, der er god og tydelig frugtsmag og bjergjorden giver et lille pift. I mine smagsløg er det en god og ukompliceret vin, som er god til sarte maver også, da indholdet af garvesyre synes at være ekstremt lavt. Indholdet af kemikalier er minimalt, dog er man nødt til at stoppe gæringen effektivt, med tilsætning af lidt kemi. Men man kan næppe komme nærmere på en ”ægte” økologisk vin. For de dristige, som får et par ekstra glas, er vinen meget venlig dagen efter, det må være de rene varer, det meget lave garvesyre og kemiindhold. Vi nyder ofte et glas af den lokale vin med vore gæster, i pensionatet casa bella www.italiengodferie.dk

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi er nu klar med flere gode skiferie tilbud.

Singlepakken er baseret på 1 voksen og op til 2 børn i et pensionatværelse.

Pakken indeholder: Fri transport til løjperne og pensionatværelse i den charmerende bjergby Roccacasale.

Der er 2 skiresorts at vælge imellem Roccaraso og Campo di giove.

En single skiferie koster fra 1655,- kr, excl flybillet

En single skiferie kan koste fra 1655,- ( pensionatværelse + 4 dage minibus til og fra skilift)

1' barn til single skiferie fra 1045,- (pensionatværelse + 4 dage minibus til og fra skilift)

2' barn til single skiferie fra 745,- (pensionatværelse + 4 dage minibus til og fra skilift)

For skilift og skiudstyr se priserne på www.italiengodferie.dk

Området omkring Roccacasale er ikke ”turistpriser” her kan der f.eks. spises på restaurant eller pensionat til priser fra 7 € pr person. Der kan indkøbes dagligvarer til billigere priser end i Netto mv. i Danmark.

Turen fra lufthavnen til Roccacasale sker nemmest med den direkte ”Prontobus”, som stopper i Torre di Passeri, her bliver i frit afhentet, eller billigst med toget til Pratola Peligna også her bliver i frit afhentet.

For yderligere information se vores hjemmeside www.italiengodferie.dk

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi er nu klar med nogle gode skiferie tilbud i midt Italien.

Familiepakken er baseret på 4-5 personer i et feriehus.

Der er afsat 700 kr til flybillet hvilket er muligt når der bestilles flybillet i god tid.

Pakken indeholder: Fri afhentning og bringning til lufthavn, fri lejebil og feriehus i den charmerende bjergby Roccacasale.

Der er 2 skiresorts at vælge imellem Roccaraso og Campo di giove.

Ved 1 uges ferie er prisen 1645 kr pr person.

For skilift og skiudstyr se priserne på www.italiengodferie.dk

Området omkring Roccacasale er ikke ”turistpriser” her kan der f.eks. spises på restaurant eller pensionat til priser fra 7 € pr person. Der kan indkøbes dagligvarer til billigere priser end i Netto mv. i Danmark.

Hvis der skulle være deltagere på ferien, som ikke vil stå på ski, så er der mange andre feriemuligheder i nær området Valle Peligna, vi har mange attraktioner.

For yderligere information se vores hjemmeside www.italiengodferie.dk

Link: http://www.italiengodferie.dk

 Hjælp skaf mig et jagtgevær.

Som far til en lyshåret datter i puberteten har jeg haft nogle overvejelser om at anskaffe mig nogle afskrækkelses midler til de kommende mellem Italienske bejlere. Heldigvis har jeg den første bejler til gode endnu, så det har mest været ved overvejelserne.

Nu har problemerne imidlertid tårnet sig op fra en helt uforudset side. På pensionatet fik vi en gæst, Sigrid kalder vi hende, hun er en ganske attraktiv lys skandinavisk kvinde i fyrrene. Sigrid kom herned til en lang velfortjent ferie ovenpå skilsmisse og alt for meget arbejde.

I pensionatet er vi tættere på vore gæster og gæsterne deltager ofte i forskellige arrangementer sammen med os og de italienske indbyggere i Roccacasale.

Balladen begyndte da vi var en tur på bjergvandring med byen og gæsterne, Sigrid har efter min mening ingen fejl gjort, bortset fra at hun til bjergvandringen fik fortalt at hun var fraskilt, da gik der en chokbølge igennem de mandlige italienske deltagere. Den første, der bød sig til var en af mine gode venner - troede jeg, han var kørt i bil op til picnic stedet, som var målet for vores bjergvandring, Mario kalder vi ham. Han var af sted uden sin søde kone og lille datter, han kan være meget sjov og hyggelig, så jeg tog derfor ikke notits af at han satte sig hen til Sigrid og underholdte hende. Senere på dagen skulle vi ned fra bjerget og det trak sammen til en regnvejrsbyge, jeg gik i forvejen med en lille gruppe, med forvisning om at vi ville blive samlet op af en af bilerne hvis det blev regnvejr. Regnvejret kom og flere biler kom forbi og børnene blev taget med, jeg afventede at Mario skulle komme, da jeg kunne se på det hele at han kun havde Sigrid og sig selv i bilen, så der kunne jeg køre med – troede jeg, for der kom ingen Mario, jeg måtte gå de 10 – 15 km ned ad bjerget i en hamrende tordenbyge.

Da jeg godt gennemblødt kom hjem fandt jeg ud af at Mario havde kørt en anden vej ned ad bjerget for at være alene med Sigrid og gøre hende sin opvartning, Sigrid er imidlertid ikke interesseret og Marios anstrengelser er forgæves.

Til aften skulle de tapre bjergvandrere mødes til fælles spisning i en hyggelig vingrotte, Mario fortsatte sine tilnærmelser men Sigrid’s afvisninger fik stakkels Mario til at blive helt trist, så trist at han satte sig over i et hjørne og blev træt. Sigrid kunne så få lidt fred, men der gik ikke lang tid før næste bejler stod klar, lad os kalde ham Vittorio. Vittorio er fraskilt, så hans ærinde er lidt mere rent i kanten, men Sigrid er ikke i Italien for at finde sig en ny mand, vel snarere for at komme lidt til kræfter igen uden for megen indblanding fra ”interesserede” mænd, så Vittorio får også den kolde skulder, men han er ikke sådan at slå ud, han tager de første afslag med oprejst pande og begynder en sand belejring af pensionatet. Vi har ikke før set meget til Vittorio, men nu traver han forbi huset mange gange om dagen, nogle gange banker han på og spørger til Sigrid. Men jeg må hver gang bedrøve ham med at Sigrid har andre gøremål. Men hans vandringer fortsætter stadigt forbi huset.

Sådan gik det til at jeg fik min for tidlige ilddåb i kamp mod de Italienske bejlere. Mine overvejelser går nu på hvordan jeg kan skræmme dem effektivt væk, måske et jagt gevær …….

Link: http://www.italiengodferie.dk

 Vi har lige været på bjergvandring med vores by Roccacasale.

Byen har et picnic område oppe på en højslette, som kun kan nås til fods eller evt. med 4 hjulstrukket bil (troede jeg). Et par gange om året samles en del af byens beboere til en solid vandring op i bjerget med picnic området som mål for at spise en fælles frokost deroppe i stilheden og renheden.

Der er en grussti derop, som veksler mellem et hjulspor og et udtørret vandløb, der er pæn stigning meget af vejen, så en dansker, som er vant til flade landskaber får pulsen godt op at køre, det er en vandring som tager ca 2 timer. Vi starter ved 9 tiden inden solen har fået for meget magt.

De fleste vandrer, men der kommer senere et par biler med vinen og maden. På vejen derop fik jeg endnu en af mine ”dukkerter”, jeg synes selv jeg er ved at komme i en rimelig form i forhold til hvad jeg havde i Danmark. Jeg startede i flot stil i fronten af gruppen, inden syren i mine benmuskler fik nedsat farten og jeg gled langsomt ned i bagenden af gruppen overhalet af børn, kvinder og mænd medens mit åndedræt tiltog i mystiske lyde. Den endelige dukkert kom da jeg blev rask overhalet af et par mountainbikes på vej op af bjerget !!, hvem skulle tro man kunne cykle op ad den stejle bjergsti ? Glem alt om tour de France osv. det er vand ved siden af det her, jeg har stor respekt for bjergrytterne på de store cykelløb, men det er trods alt på asfalt og med civiliserede stigninger. At cykle med stigninger på op til godt 20 gr i løse sten osv., det burde være fysisk umuligt. Men her kommer nogle seje italienske ben cyklende, siddende i sadlen, medens jeg har begyndende åndedrætsproblemer, syrede muskler og alt for høj puls på min vandring i bjerget, jeg har lang vej endnu inden jeg når de italienske ben til knæene, må jeg konstatere, medens min selvtillid glider ned i kulkælderen.

Efter en yderligtgående kraftanstrengelse lykkedes det mig dog at nå målet for dagens vandring, vel oppe efter et hvil og lidt vabelpleje, begyndte mit humør at bedres for at toppe, da bordet blev dækket med lækre italienske retter og lokal vin.

Efter nogle timers hyggeligt samvær begynder nedstigningen, det er betydeligt nemmere, om end det er nogle andre muskler der bruges når man går ned ad bjerget. Jeg beslutter mig for at begynde en skarp smugtræning før næste fælles bjergvandring, så må tiden vise om det lykkes.

Vi havde et par af vore gæster med fra www.italiengodferie.dk, et par fulgte med i bilerne derop, en af de seje gæster tog vandringen sammen med mig og tog den flot, men jeg tror også hun er i særlig god sportstræning.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi skal til at tænke på vinterens aktiviteter, ideerne er mange, så ideerne skal skæres til.

Hvad vi har er smuk natur, spændende gamle feriehuse, et pensionat, masser af italiensk charme og historie, 2 skiresorts, biludlejning m.m.m..

Vi vil gerne henvende os til den ”alm. Dansker”, da vi selv føler os sådan.

Vi har bedt om hjælp fra vores store facebook gruppe, her er begyndt at komme gode input, dem forventer vi os meget af, tror de bedste ting opstår i samarbejde med gæsterne.

Vores hoved ide er selvfølgeligt skiferie, her kan vi tilbyde uge billige priser under 2000 kr pr person, ekskl. liftkort og måltider (inkl. fly, bolig, transport til/fra lufthavn og transport til/fra skilift).

Vi henvender os især til mindre grupper, familier og single familier, vi regner ikke med at gæsterne er proffer. Men de skal også være velkomne.

Vi arbejder også for singlefamilierne, vi kigger på muligheder for at lave nogle gode økonomiske muligheder, vi har gode muligheder i at tilbyde delebolig eller værelser på pensionatet til de små singlefamilier til rigtigt gode priser for få personer.

Ski resorts’ene er Campo di Giove og Roccaraso, det er smukke og internationalt anerkendte skiløjper, de er nok ikke så kendte i Danmark, hvor traditionerne går mere mod Sverige, Østrig og Frankrig.

Vi har et bedre tilbud end de traditionelle, som ofte bygger på 10 – 12 timers bustur, hos os kan man efter et par timers flyvetur være fremme i boligen allerede efter yderligere et par timer, så den dyrebare ferie ikke skal bruges på rekreation efter en lang og opslidende bustur.

Med vores pragtfulde beliggenhed er der mange muligheder for andre ferieaktiviteter udenfor skiområderne.

Vi har oprettet en underside ”skiferie” på vores hjemmeside www.italiengodferie.dk, her bliver vore vintertilbud beskrevet.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi har haft en dejlig travl højsommer tid, at det har været en dejlig tid, skyldes vore dejlige gæster.

Vi har aldrig før mødt så megen imødekommenhed og glæde, det har gjort vores højsommer til en travl men skøn fornøjelsestid.

Det er vores første ”store” sommer, så et par ting har måttet justeres, særligt måtte vi se at antallet af  biler til udlejning var for få, det har vi gjort noget ved, men i dagene hvor der var  meget pres på, tog alle det med højt humør og medvirkede til at alle kunne komme på ture. Tak til jer alle for jeres pragtfulde måde at være på.

Vi glemmer sent de dejlige aftentimer, vi har nydt sammen med mange af jer på terrassen under oliventræerne. Her er blevet udvekslet mange gode ture og verdenssituationen er ordnet et par gange.

Feriesæsonen går nu over i en mere rolig tid med færre gæster, så skulle der gerne blive tid til at få en lang række af jeres gode forslag ind på hjemmesiden.

Tak til jer alle for at have gjort vores højsommer til en fornøjelse.

Anne og Finn

Link: http://www.italiengodferie.dk

 Vi har netop igangsat vores solbaserede brugsvandopvarmning. Anlægget blev efter nogen overvejelser, målinger og registreringer til et anlæg med et traditionelt 2 m2 panel med sorte kobber/alu absorbere i en isoleret glas kasse. Usikkerheden går på solfaktoren og afkøling af det opvarmede vand, er faktoren så høj at vandet vil koge i fangeren, hvis der ikke er afkøling nok i varmtvandsbeholderen. Jeg havde regnet med at opstille 2 paneler eller i alt 4 m2, men efter nøjere overvejelse er jeg bekymret for at energi effekten bliver for stor, så jeg har begrænset anlægget til et panel og placeret panelet i haven for at kunne gøre brug af diverse skyggevirkninger hvis det skulle være nødvendigt. Med panelets nuværende placering er der sol mulighed fra kl 12 til kl 18, så jeg starter forsigtigt. Jeg har placeret varmtvandsbeholderen højere end solfangeren med et lille fromt ønske om at vandet ville cirkulere naturligt uden pumpe, men vandet cirkulerede for langsomt til at det kunne nå at varme varmtvandsbeholderen op i de 6 timer, der er til rådighed. Jeg måtte nu på jagt efter en pumpe til at cirkulere vandet, cirkulationspumper er ikke en helt almindelig vare her i vores region hvor centralvarmeanlæg ikke er så almindelige, jeg endte op med en lille brøndvandpumpe, som har rigelig kapacitet. Med pumpen monteret sker der ting og sager, på ca 2-3 timer med sol er det varme vand oppe på 55-60 gr i en 100 l varmtvandbeholder og temperaturen stiger ikke yderligere med den nuværende maj sol, sol intensiteten vil stige for at toppe i juli måned, til den tid vil beholderen måske kunne varmes op til 70-80 gr på 3-4 timer for så at stoppe varmetilvæksten. Jeg har fundet en fornuftig balance mellem energi og afkøling. Jeg vil nu finpudse installationen og isolere rørene mellem fanger og beholder, så flytter jeg lidt mere energi til beholderen, det giver måske en 4-5 gr ekstra i beholderen. Beholderen er godt isoleret og holder det varme vand varmt til der igen kommer sol energi. Jeg sætter ur på pumpen så den kun kører i sol tidsrummet. Jeg har gjort et par tiltag for at stoppe utilsigtet cirkulation i sytemet når det er koldt, jeg har monteret en vejs ventil, samt en termostatstyret ventil som lukker for fremløb ved fangeren når fremløbsvandet har en temperatur under 25 til 55 gr (kan indstilles) jeg skal nu eksperimentere med den mest optimale indstilling her. Varmtvandsbeholderen holder temperaturen fint, så der sker ikke utilsigtet afkøling, ventilerne gør deres arbejde. Det er med stor tilfredshed at vi kunne slukke for de elektriske varmtvandsbeholdere, de er dog bibeholdt til vinterbrug og eventuelle perioder med dårligt vejr, planen er at de skal helt væk når vi kan lave varmt vand fra en ovn fyret med træpiller eller træ. Det bliver når husets tredje ovn skal anskaffes, ind til nu har vinteropvarmningen været klaret alene af en træpilleovn, vi har nu anskaffet en traditionel brændeovn til supplerende opvarmning når udetemperaturerne kommer ned på nulpunktet, så får vi en bedre varmekomfort på de koldeste dage. Den tredje ovn skal i gangsættes når vi begynder vinterudlejningen og skal varme den nederste etage op i vintertiden også. Vi er nu 85 % tæt på målet i at være CO2 neutrale i vores drift af huset, når der ses bort fra husholdning, belysning og tv/computere.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi troede vi havde fundet et uberørt og ”glemt” hjørne af Italien.

Vi går jævnligt og glæder os over alle de oprindelige traditioner og lidt gammeldags levemåde som stadigt eksisterer her i vores midt italienske bjergdal.

Lige ind til i går hvor luften blev tyk af helikoptere, det begyndte at flyde tykt med blåtblinkende politikøretøjer, man kunne tro et eller voldsomt var under opsejling, men nu er vores lille fredelige dal jo ikke lige stedet for store terroraktioner eller politiske begivenheder.

Næste udvikling i situationen var en total afspærring af hovedvejen mellem Sulmona og Popoli, som er de to ”store” byer i dalen, alle tilkørselsveje blev konsekvent afspærret med tværstillede politibiler med roterende blålys.

Jeg skal indrømme at efter vi er flyttet til Italien har jeg droppet den daglige avis, jeg har til min store undren fundet ud af at verden går videre selvom jeg ikke dagligt følger med i de trykte medier, ligesom den faste rutine med at skulle se dagens nyheder i tv på fast tidspunkt hver dag også er blevet droppet, det betyder så at nogle begivenheder kommer lidt forsinket til vores kendskab, men jeg kan ikke registrere at verden eller vi har taget skade af vores medietræthed. Faktisk har jeg fået stor respekt for vores naboer som er arbejdsomme bjergfolk, som ikke lader sig forskrække eller slå ud af de diverse dommedagsprofetier fra alverdens forskellige ”kloge” medie kendisser, som har travlt med at pleje deres egen karriere og udseende og i øvrigt tror jeg nyder deres egen magtposition, som dem der styrer massernes aktuelle bekymringer. Vi har meldt os lidt ud af medieræset og er blevet lidt mindre bekymrede, lidt mere selvstændige og lidt sundere.

Helikopterne begyndte at flyve lavere, på bugen af dem var monteret nogle ejendommelige runde beholdere, det kunne ligne nogle avancerede våbensystemer.

Jeg blev nysgerrig og iagttog helikopterne, som kom nærmere jorden, ”beholderne” under helikopterne indeholdt  noget der lignede linser, der som øjne fulgte noget på jorden.

Det var fjernsynet ! Vi var simpelthen ved at blive besat af medietropper, der med politiets villige hjælp havde besat og blokeret hele vores fredelige dal.

Så begyndte den afspærrede hovedvej at blive fyldt op af musik og højtalerpropaganda fra hurtigtkørende biler, kort efter kom varebiler fyldt til randen med merchandies for Giro d’Italia.

Et af verdens største cykelløb var nået til vores lille dal.

Snart efter kom de - medie heltene, de supertrænede cykelryttere, som tager enhver bjergside siddende i sadlen.

Få minutter efter var det hele overstået, jernringen om vores dal blev løsnet, de blå lamper slukkedes og politifolkene tog afslappede af sted fra deres vejspærringer.

Om aftenen sneg jeg mig modstræbende ind på en internetavis for at læse lidt om cykelløbet og stor var min overraskelse, da jeg læste at det var en deltager fra det danske hold Saxo bank, som havde vundet dages etape i vores uberørte hjørne af Italien.

Jeg måtte fortælle børnene at de danske cykelryttere havde vundet, det gjorde stor lykke, nu skulle de rigtig hovere i skolen i morgen at danskerne var de bedste.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Jeg nyder for det meste at hjælpe vore italienske venner hvor jeg kan, det giver et direkte indblik i den italienske levevis, som jeg nødigt vil undvære.

Jeg har dog måttet tilføje et forbehold, for en gang er jeg stødt på en kultur forskel værende så anderledes at jeg måtte sige fra.

I byen er der flere små muremestre, jeg prøver efter bedste evne at holde mig gode venner med alle, selvom de hver for sig helst så at jeg kun skulle holde mig til ham.

En dag kom en mindre muremester forbi og spurgte om jeg kunne hjælpe ham et par dage, fordi hans faste medhjælper var blevet syg, jeg sagde ja og tænkte på min aldrende krop og dens tiltagende små skavanker, men på den anden side har man vist nok godt af at få brugt sig fysisk en gang imellem.

Pedro, som murermesteren hedder, har altid lagt en gemytlig tone an og har ofte udtalt sig om de store planer han har om et samarbejde mellem ham og mig, nu har jeg lært at trække lidt fra i de store og smukke formuleringer, for at finde det rigtige niveau i udtalelserne, men alt i alt var der lagt op til et par dage med et godt samarbejde tænkte jeg.

Vi startede op på arbejdet hvor jeg skulle være håndlanger for Pedro, det var et solidt (læs tungt) stykke murerarbejde med opmuring af en bygning i betonblokke. Jeg gjorde mit bedste for at planlægge og forudsige arbejdets fremskriden, men Pedro råbte og teede sig, når tingene ikke lige gik, som han mente de skulle, jeg har mange års erfaring fra byggebranchen, så jeg kan godt tåle en hård omgangstone og tog arbejdet og Pedro i strakt arm.

Jeg kan godt lide at kigge på de italienske murertraditioner, som er noget anderledes end de danske, så jeg holder lav profil med min erfaring, flere gange måtte vi dog lave noget om fordi Pedro målte forkert. Her støder 2 kulturer sammen, Pedro er en mand som kan arbejde meget hårdt, meget lang tid, når man arbejder så hårdt kan man blive træt så man ikke altid får tænkt sig ordentligt om. Jeg mener at man skal arbejde smart og ikke konstant hårdt, så går det bedre og man skal ikke gå og lave ting om.

Da vi skulle til at gøre klar til taget blev der igen lagt an til et par ”bommere” og jeg kunne ikke mere tie stille, jeg måtte fortælle ham at han var i gang med at lave en forkert opmåling. Men det kunne Pedro ikke se og han blev meget fornærmet og bad mig om at lade være med at snakke så meget på en noget uforskammet måde, nå - jeg er ikke så sart, så arbejdet skred frem efter Pedro’s tanker og dagen efter måtte vi lave en del af arbejdet om, det blev Pedro’s humør rigtigt dårligt af og han synes det var min skyld at vi skulle lave arbejdet om. Sådan kan tingene måske godt dreje rundt, hvis man føler sig såret på sin stolthed, jeg måtte dog fortælle ham at det jo ikke var mig, som havde målt op og lagt stenene forkert, det blev hans humør ikke bedre af. Jeg vil faktisk sige at hans humør måske var ved at blive en smule ondskabsfuldt.

Nu var det aftalte arbejde overstået, men Pedro spurgte om ikke jeg kunne blive lidt mere, nå jo det skal ikke være mig som er sart, så jeg sagde ja. Arbejdet bestod i at skære et par tusind klinker over med en tør skære maskine, det betyder at skæringen giver rigtig meget sundhedsfarligt støv og det har man på de fleste arbejdspladser - også i Italien taget højde for ved at anvende langsomtgående våd skære maskiner, så bliver støvet bundet i vandet og arbejdet er ikke mere slemt sundhedsskadeligt. Men Pedro har ikke en våd skære maskine, jeg sagde til Pedro at hvis jeg skulle lave det arbejde så måtte han eller kunden leje den rigtige maskine, jeg havde set man kunne leje en 5 km derfra, men så røg Pedro’s humør helt i kulkælderen og han sagde så på en noget grim måde om jeg dog ikke bare kunne tie stille og lave det arbejde jeg blev bedt om. Jeg er normalt ikke sart og jeg havde også skåret en 10-20 stykker på den usunde måde, hvis det var nødvendigt for at holde et stykke arbejde i gang. Men at lave et planlagt stykke arbejde hvor man ved man før eller siden bliver alvorligt syg, det skal man ikke bede nogen om, så jeg måtte sige til Pedro at jeg ikke ville skære de klinker uden det rigtige værktøj. Pedro blev målløs ja nærmest mundlam og det ligger ellers ikke til ham, han gik hen til sin kabine/lad scooter og kørte hjem, klokken var også blevet høj middagspause tid, så jeg kørte også hjem og fik noget mad. Da jeg var godt i gang med at tygge mig igennem min velfortjente mad bankede det på døren, det var Pedro’s store søn, som kom og fortalte at jeg ikke skulle komme og hjælpe hans far mere.

Sådan stoppede det samarbejde, tiden må vise om det er midlertidigt eller permanent, jeg vil da sige ja til at hjælpe ham en anden gang og jeg vil også sige nej til at lave sundhedsskadeligt arbejde for ham en anden gang.

Jeg tror Pedro er lidt gammeldags i sine holdninger til medhjælpere, på den anden side siger det også noget om forskellen på det danske og italienske arbejdsmarked.

Det italienske arbejdsmarked er hårdt og motivation er en by i Sibirien, med min erfaring som leder fra Danmark hvor ledelse med motivation og medarbejderpleje er et must, er det et kulturchok at opleve et andet arbejdsmarked hvor begreberne end ikke eksisterer.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Jeg har været af den opfattelse at min kone led af et mellemalvorligt rengøringsvanvid, ikke at jeg ikke ved hvor on/of knappen på støvsugeren sidder eller at jeg ikke kan svinge en gulvmoppe, men der er ingen tvivl om at der er en genetisk forskel på mænd og kvinder med hensyn til hvornår der trænger til at blive gjort rent.

Men jeg har måttet trække min uvidenskabelige diagnose tilbage og det endda helt frivilligt.

I vintertiden nyder jeg at hjælpe til rundt omkring hos naboer, venner og venners venner mv. det er en god anledning til at komme ud og studere den italienske levevis, hvilket jeg synes er sjovt og spændende.

For ikke så lang tid siden bad en af mine gode italienske venner mig om at hjælpe hendes veninde, som lige var blevet skilt, hun ville gerne have malet hendes stuer, efter at manden var rejst og efterladt nogle falmede pletter på væggene efter hans familieportrætter.

Jeg tog ud og besøgte den fraskilte og troede først jeg var gået galt i byen, for der trængte da ikke til at blive malet, men Patty fik mig forklaret at der trængte voldsomt til at blive malet og gjort rent.

Jeg har ellers ikke set et så rent hjem før, man kunne spise af gulvene. Men Patty ville have malet, så hun skulle have malet, jeg startede egentligt lidt bekymret, for hvordan skulle hun kunne klare at der blev beskidt når der blev arbejdet i stuerne, men det havde hun sin helt egen løsning på.

Da jeg gik i gang med at slibe og støve, stod der straks en hvirvelvind bestående at Patty og en højteknologisk støvstuger, efterfulgt af en hvirvelstrøm af Patty og gulvmoppe. Snavset og støvet nåede ikke gulvet før end den effektive italienske kvinde havde opsnappet det, aldrig har jeg før arbejdet med malerarbejde under så sterile forhold.

Jeg havde dårligt sluppet malerrullens sidste rul i stuen før end Patty stod klar med sit regiment af støvsugere, gulvmopper og alverdens rengøringsmidler.

Jeg gik og undrede mig lidt over hvorfor hun egentligt ville have malet, ind til Patty ville have mig til at ordne et fodpanel, som sad løst, det havde været limet fast, så jeg rensede det og limede det igen fast, da kom Patty rædselsslagen og spurgte om der kunne risikere at blive hulrum mellem fodpanelet og væggen, jeg svarede ærligt at det kunne man da ikke være helt sikker på at der ikke blev. Så begyndte hun at tale hurtigt og højt medens hun pegede på sin næse, jeg fik fat i noget af det hun sagde, det var noget i retning af at i hulrum kunne der være snavs som lugter og er beskidt, jeg måtte endeligt sørge for at der ikke opstod nogen hulrum, da gik det op for mig at hun ville have malet for at få en frisk og ren luft i huset, ikke fordi at der på nogen måde var nogen dårlig lugt, næ der lugter altid af bedre italienske rengøringsmidler, men for hende var det vigtigt at føle at hendes hjem var jomfrueligt rent efter en maleromgang, måske en måde at bearbejde sorgen over en skilsmisse, at få den bortløbne mands lugte difinitivt ud af huset.

Man skal ikke gøre sig klog på andres skilsmisser, men jeg kan måske godt få øje på et punkt, som kan have givet anledning til irritation i mellem ægtefællerne i hendes tidligere ægteskab.

Efter at have været statist i Patty’s rengøringsshow, kunne jeg gå glad hjem til min kone og undskylde min fejldiagnose, hun lider i virkeligheden kun af lettere rengøringsvanvid og har truffet sin klare overkvinde i Patty, som virkeligt distancerer sig fra min kære kone, jeg har nu lært at være lidt mere tålmodig, når rengøringstrangen kommer over min elskede, selv om det ikke altid er lige til at få øje på nødvendigheden.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Livet i vores lille bjergby er meget præget af bjergbonde kulturen, som jo desværre står lidt for fald. Der er ikke mange fuldtidsbønder i vores by, men traditionen ligger så dybt i familierne at vinmarkerne og olivenlundene og grønthaverne fortsat dyrkes, men nu kun på deltidsbasis, som pensionistarbejde eller fritidsarbejde ved siden af arbejdet.

Vi har dog stadigt en rest af det oprindelige, på vores vej bor Camilla, hun er en stærk og solid bjergbonde, det har hun været i alle sine snart 80 år. Hendes interesse ligger så tungt for landbruget at hun aldrig har haft interesse for mand eller børn, hun lever helt for hendes små jordlodder og hendes lille gedeflok.

Camilla undrer sig tit over vores måde at gøre ting på, så meget at hun af til synes hun er nødt til at forklare hvad vi gør helt galt. Vores 3 oliventræer bruger vi som skygge i haven, derfor bliver de ikke klippet ned, vi vil faktisk gerne have dem lidt tætte i toppen og så slipper vi for en del af alle de der oliven, som vi ikke rigtig ved hvad vi skal gøre ved. Men det irriterer Camilla at vi ikke kan få klippet de træer ned, så de kan bære optimalt, hun kommer som regel i foråret med sin saks og sav og vil skære vores træer ned og vi må altid prøve at forklare hende, at vi gerne vil have det sådan. Men hun får aldrig forstået hvorfor vi dog ikke vil have de træer skåret ned, hun himler op på den gamle lokale italienske dialekt, som er næsten umulig at forstå, men vi står pænt skoleret og får vores skideballe tror jeg nok det er, men respekt skal hun have – det fortjener hun, så vi ser ud som vi forstår og lader hende tale ud, så efter en 10 – 15 min. tid går gassen som regel af ballonen og Camilla samler sit værktøj og går hjem igen med uforrettet sag.

Hun er en meget stærk kvinde, rundt om i byen har hun små jordlodder, hos vores nabo har hun et lille stykke jord på ca 300 m2, her følger vi den seje kvindes arbejde i vintertiden.

Hun starter som regel med at rense jorden i slutningen af november, det gør hun med en rigtig gammeldags hakke/skovl, som er et særligt stykke gammelt værktøj udviklet til den stenrige bjergjord, hakken svinges fra ryggen og ned i jorden og er et hårdt fysisk arbejde, den gamle dame klarer de 300 m2 på en formiddag og næste dag bliver der udplantet forskellige salater og kål, som høstes fra januar til april, så kommer sommeren med tørke og sol og er for hård ved væksterne på denne sydvendte ubeskyttede jordlod, så i sommertiden ligger lodden brak.

Vi har ikke helt styr på hvilke andre lodder hun har, men vi kan se hun kommer hjem med tomater, oliven og alle de andre gode friske ting, som der høstes over året. Alt dette klarer hun alene, man ser hende tit komme slæbende med et ris brænde på ryggen ned fra bjerget. Hun lever i tæt overensstemmelse med naturen og jeg tror hun er tæt på en 100 % selvforsynende livsførelse.

Den nærende mælk får hun fra sin lille gedeflok, som også giver hende kød på bordet en gang eller 2 om ugen. I vinteren står gedeflokken i en lille stald et par huse fra os, her går Camilla forbi vores hus med sin lille beskidte mælkespand og hiver dagligt ½ - 1 liter mælk ud af moder geddens udtjente patter.

I direkte modsætning til de moderne italienske kvinder, så gør Camilla ikke så meget ud af udseendet, hun koncentrerer sig om det væsentlige, som er at overleve og få det daglige brød. Det er ikke godt at vide hvornår hun får et bad, men det er ikke det hun spilder sin tid på.

Det er interessant og spændende at følge denne sidste stump bjergbonde historie og fylder en med respekt for denne gamle kvinde og den nøjsomme og seje levevis, som bjergbønderne har måttet leve.

Link: http://www.italiengodferie.dk

 Optakten til byrådsvalget har været hektisk, jeg fik bragt os i et uønsket centrum af den politiske orkans øje. Min ven Allessandro, som stiller op til kommunalvalget på sin egen liste, har jeg lovet at støtte, fordi han er min ven. Det har givet nogle bølgeskvulp i den politiske areana. Jeg er nu ved at forstå matematikken, i vores lille by er der omkring 300 stemmeberettigede indbyggere. Til hver liste skal der være 12 personer, som repræsenterer en hustand, det betyder på landsby Italiensk : Bedsteforældre gerne gange 2, forældregeneration gerne gange 2, helst stemmeberettigede børn på den måde skal der i en husstand gerne være omkring 10 stemmer. Der er 3 lister, som kandiderer til opstilling, det betyder at faktisk kan kun 2 lister forvente at få stemmer nok til valget. Borgmesterlisten, som støtter den siddende borgmester har fundet sine 12 stillere. Der er nu kamp mellem de 2 andre lister om at sikre sig husstandenes tilslutning, her blev vi pludseligt meget attraktive for begge de kæmpende lister. Jeg holdt imidlertid fast i min støtte til Allessandro og så gælder alle kneb fra den anden liste, man tager nu det italienske bureaukrati i anvendelse, man vil prøve at gøre de fastboende udlændinge uden stemmeret, ved at benytte en regel om at man som fastboende udlænding skal kunne bevise sin valgbarhed (dvs. man må ikke være massemorder mv.) og datoen for listernes endelige opstilling er om 2 dage. Allessandro kommer til mig om morgenen og spørger om jeg ikke kan gå op på kommunen og underskrive nogle papirer, så skulle problemet kunne løses. Som loyal partisoldat går jeg op på kommunen og underskriver noget der minder om en tro og lover erklæring om at jeg ikke er massemorder mv. Men Allessandro’s og mit kendskab til Italiensk lovgivning er mindre end den anden liste’s viden, nu kommer det endelige nådestød på bordet. Man kan kræve en attest fra udlændinges hjemland om at de ikke er massemordere og det kræver de nu, vel vidende at den er umulig at fremskaffe en dag før tidsfristen udløb. Allessandro må nu indse at han får svært ved at skaffe de 12 stillere, nu hvor hans opbakning er svundet med 2 udenlandske husstande. Allessandro banker på igen om aftenen og siger at han har givet op og nu har indgået samarbejde med den stridende liste, med hans 5 stillere og den anden listes 7 stillere er der nok til at de sammen kan få godkendt en samlet liste. Således gik det til, at vi røg ud af Italiensk lokalpolitik, før valget. Min bitterhed er imidlertid meget begrænset, faktisk er jeg meget godt tilfreds med udfaldet. Fra starten havde jeg besluttet mig for ikke at tage stilling i Italienske sager, som kunne medføre stridigheder, jeg troede at det var ufarligt at støtte en lille liste uden borgmesterambitioner, men der tog jeg fejl. Som min italienske nabo siger, så er et valg i en lille by en stor krig og et valg i en stor by en lille krig. Min nabo støtter den stridende liste og har prøvet med mange forskellige argumenter at få mig til at skifte liste, han har været lidt fåmælt i nogle dage, men nu hvor sammensmeltningen af listerne er sket er humøret steget og i går kom han med friskfanget fisk fra floden nede i bunden af dalen. Jeg tror han vil gyde lidt olie på de oprørte vande, han blev glad da jeg åbnede og takkede for fiskene, hvis jeg var en rigtig Italiener skulle jeg nok være fornærmet og indprente mine børn også at være fornærmede i mange år, men jeg er ikke rigtig Italiener, jeg er dansker, som kan risikere at være massemorder ! Regner nu med at tingene falder tilbage i deres gode og hyggelige gænge.

Link: http://www.italiengodferie.dk

For 1½ måneds tid siden gik vores bil i stå på en smal befærdet vej, hvad gør man så ? Men inden nogen havde nået at tænke så langt, stoppede en poilitibil og spurgte til situationen. De hev et træktov ud af bagagerummet og trak bilen hen til nærmeste tankstation, et fint træk og en god måde at løse en farlig situation hurtigt på – men…. De gode ordenshåndhævere synes nu at de skulle checke bilens papirer, i Italien skal man medbringe en del af bilens papirer, fandt vi ud af, vi havde ikke fået sat os ind i den del af den Italienske måde at gøre tingene på, nå men vi fandt ud af at bilens forsikringspapirer skulle være i bilen sammen med et teknisk dokument og det var de ikke, så vi fik en bøde for det. Betjenten skrev en alenlang afhandling og afleverede sammen med et girokort. Vi betalte siden bøden og tænkte det var det – men… Betjentens kragetær var ganske vanskelige at tyde, så vi gjorde ikke mere ud af at læse hvad han havde skrevet. På byens kommunekontor sidder der en lokal politibetjent, han er en ganske fin fyr og har en god funktion i kommunen, med at løse alle de små ting, inden de bliver til problemer. Jeg gik op til ham for at få ham til at forklare mig præcist hvilke papirer det var vi skulle medbringe i bilen, jeg tog også bødeforlægget med for at han kunne se om der var andet vi skulle være opmærksom på for fremtiden. Han læste tjenstvilligt bødeforlægget et par gange og slog op på sin computer, så sagde han at vi skulle have haft vist de manglende dokumenter senest for 2 uger siden, jeg viste ham alle papirerne på bilen og han sagde at de var gode nok, men fordi de skulle have været vist for 2 uger siden, kunne han ikke gøre noget, sagen var gået videre i det Italienske bureaukratiske system, så jeg blev nødt til at henvende mig på den store politstation i områdets store by. Han sagde også at der manglede et stempel på det tekniske dokument, som skulle være bevis for det sidste syn af bilen. Pu ha det var ved at udvikle sig til noget rigtigt l…. Som dansker har jeg normalt den opfattelse at det offentlige system er fair og vil hjælpe en igennem reglerne på en objektiv måde, den opfattelse har jeg måttet revidere lidt efter vi er flyttet syd på, her er en embedsmand en magtposition og hvis der sidder en ”lille” person i sådan en stilling, så skal der nogen gange demonstreres magt og så kan man blive kostet rundt i flere dage, helt til grin, for til sidst at ende samme sted igen og så pludseligt kan tingene godt lade sig gøre. Jeg kunne godt se mig og mit dårlige temperament overfor latterligt bureaukrati og så på en stor politistation med afvisende politifolk i spidsbukser, det ville ende med at de satte mig fast. Jeg fik fat i en af mine ældre Italienske venner, han lovede at ledsage og hjælpe mig, om ikke andet skulle han nok bringe mig noget frisk brød og vin, hvis de satte mig fast !!! Næste dag tog vi den tunge vej til den store politistation, min aldrende ven sagde at jeg bare skulle lade ham føre ordet. Da vi kom ind på politistationen, spurgte min ven køligt efter en bestemt person og kort efter kom der en venlig mand frem og omfavnede min ven. Vi fulgte efter ham ind på hans kontor, hvor han blev sat ind i situationen, da han var blevet det skulle der udveksles familienyheder og historier fra vores lille by, da emnerne var ved at være udtømte rejste vores venlige mand sig og førte os så over i den anden ende af politikasernen øverst op til politi kommandanten. Her kom vi til en stramtandet mandsperson, som kort blev sat ind i sagen, af vores venlig ven, kommandanten så træt på os. Så gav han sig til at udfylde en formular, jeg gav ham bilens papirer omhyggeligt foldet så det manglende stempel ikke var alt for tydeligt. Han værdigede dårligt papirerne et blik, så spurgte han om jeg kunne skrive for min kone (det var hende der havde ført bilen), jo vi er da gift, så pegede han hvor der skulle skrives, så skyndte min gamle ven at hviske til mig at jeg skulle skrive Anne’s navn og ikke mit, øh jo - så skrev jeg Anne’s navn med blokbogstaver, kommandanten åndede lettet op og tog en kopi til mig og ønskede os en god dag, tydeligt lettet over at få afsluttet en papirsag. Sådan kunne jeg forlade politikasernen som en fri mand, med bevis for at Anne rettelig og rettidigt havde vist de papirer hun skulle og uden problemer med manglende stempel. Det Italienske bureaukrati er af en særlig slags, som kan have mange ansigter. Jeg har lært lidt mere om hvordan det Italienske bureaukrati bedst skal tackles, det går bedst og nemmest når man er i familie.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi har gennem lang tid haft temperaturer omkring 2-4 gr, så det har været koldt efter italiensk målestok.

Nu begynder temperaturen at stige, i morgen lover de op til 15 gr her i Valle Peligna dalen.

Naturen begynder også at vise forårstegn, de første frugttræer er sprunget ud, ligesom mange forårsblomster skyder op af jorden.

Græsset og ukrudtet har været grønt hele vinteren og har haft vækst, så haverne trænger til at blive ordnet.

Sneen er allerede ved at forsvinde fra de laveste af bjergtoppene og vandløbene i bunden af dalen fosser fulde af vand.

Brændestablerne ved husene bliver ikke fyldt op, alle venter på de højere temperaturer og håber de kan spare den sidste brændeopfyldning.

De små traktorer hos fritidsbønderne bliver startet op og får skiftet olie, så de er ved at være klar til at bearbejde jorden om et par uger, når temperaturen bliver stabil.

Oliventræerne bliver beskåret, så de kan bære optimalt til den kommende oliven sæson.

Artiskok høsten varsler også vinterens afslutning, artiskokkerne har den sidste uge faldet i pris og mængden er tiltaget på markederne.

Appelsinerne har også skiftet fra de tidlige gule appelsiner til de sene sorter, som er røde i kødet og saften, snart er det ved at være slut med appelsinerne i et halvt års tid.

De mest hårdføre jordbrugere har holdt gang i salatdyrkningen over vinteren, på markederne har salaten dog nået en fordobling af prisen, så salaten indgår ikke i årstidens menu endnu, det kommer igen om ca. 2 måneder.

Årstidens grønt er kål i forskellige afskygninger, de mest almindelige er hvidkål, blomkål og broccoli. Kartofler fylder også i vintermenu’en for at forsvinde næsten helt i sommermenuen.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi har sammensat et spændende ferietilbud for 10 oplevelsesrige dage i Italien.

Du tager flyveren til Rom (som du selv sørger for), her bliver du indlogeret på et hyggeligt hotel tæt på lufthavnen og stranden i den lille forstad til Rom, som hedder Fiumicino. Fra Fiumicino er der metro og busser direkte til Roms centrum.

Her er 3 dage til at opleve Rom, hvilket slet ikke er nok, men du skal jo også holde ferie.

Efter 3 overnatninger i Fiumicino bliver du afhentet og kørt til vores charmerende bjergby Roccacasale, her bliver du indlogeret i en af vores selvstændige ferielejligheder.

Roccacasale og de nærmeste omgivelser er storslået natur, med enorme naturparker op i bjergene men der er også bademuligheder og spændende shoppemuligheder på markederne rundt i byerne omkring Roccacasale.

Vi udlejer biler til meget rimelige priser, så man kan komme ud og se på egen hånd.

Efter 7 overnatninger bliver du kørt tilbage til lufthavnen.

Alt dette for 1570,- kr pr person/ ved 3 personer.

Du kan også vælge helt at sammensætte din egen ferie, med flere dage i Rom eller måske holde hele ferien i bjergene, vore feriehuse, pensionat og hotel i Rom er til din rådighed. Kontakt os og du kan få din helt personlige ferie. Vi lægger vægt på personlig og individuel betjening. 

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi indgår samarbejde med et hotel/B&B i Rom, så vore gæster kan overnatte i Rom.

Vi har gennem nogen tid søgt efter en løsning for vore gæster, så et besøg i Rom kunne indgå som en naturlig og integreret del af ferien.

Vi har valgt et sted tæt på stranden, lufthavnen og metroen, men lidt uden for Rom centrum.

Vi synes man skal starte med at besøge Rom, når man kommer til Italien med flyet, hotellet lægger 3-4 km fra lufthavnen, så man kan tage direkte fra lufthavnen til hotellet.

Rom er fantastisk, måske også lidt hektisk og en kontrast til tempoet og livsstilen ude i bjergene, vi synes det  rigtige må være at begynde ferien i højt tempo og slutte af med afstressning og lavt tempo.

Af hensyn til børnene, er der kort afstand til stranden, så der også kan bades og leges selv om man er i Rom.

Der er mulighed for at benytte køkken, hvis man selv vil sørge for mad.

Værterne står selv for driften og er et yngre italiensk par.

Vi har ikke gået efter 5 stjernede hoteller, vi har søgt efter personlig betjening, italiensk livstil, rimelige priser, børnevenlighed, overskuelig størrelse samtidig med en rimelig kapacitet.

Man bør ikke gøre Rom under 3 dage og så har man stadigt meget til gode til kommende år.

Hotellet ligger i  forstaden Fiumicino herfra er der metro og busforbindelse direkte til centrum af Rom, køreturen til centrum tager ca. 25-30 min..

Når man skal ud til os i bjergene, så kan vi afhente direkte på hotellet.

Vi glæder os til at tilbyde denne mulighed til vore gæster.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Et par af vore danske Itafile bekendte, har en drøm om at være hobby vinbønder, ikke på et økonomisk/professionelt plan men på et plan for at udleve passionen for vinen og den italienske livsstil i midt Italien, med de små bjerg brug. De ved godt at de ikke passe en vinmark fra Danmark, men tanken rumsterer og vi taler af og til om hvordan man kunne finde en måde at være dansker og samtidig italiensk vinbonde.

Jeg har foreslået flere af vore italienske venner at de kunne få hjælp til vin høsten fra vore danske bekendte, men jeg kan mærke at de ikke er begejstrede, det er små fritidsbjergbønder og jeg ved hver drue klase bliver plukket med kærlighed og omsorg, det er som om de ikke vil give denne del fra sig. De er ellers glade for at dele vinen med os andre, når først den er drikkeklar, men det med at dyrke, høste og lave vinen, det er hjerteblod og familiehøjtid.

Mine danske bekendte spørger nu om det er muligt at finde flere danske Itafile, så man i fællesskab kunne have en vinmark.

Det kan godt lade sig gøre at have en vinmark, noget af årets arbejde skal nok udliciteres til en italiensk pensionist og specialist, jeg tænker her på pasningen af vinstokkene og jorden hen over sommeren, til høsten.

Vinmarken skal være vinmark, men den skal også være et sted hvor man kan sidde/være og nyde druerne og slikke noget sol og grille lidt aftensmad, så der skal også være en terrasse med lidt ly for solen.

Årets højdepunkt er druehøsten, jeg forventer at man kan låne/leje sig ind på en lokal druepresse/filter, så saften er klar til gæring. Gæringen foregår bedst i en af de mange kældre/grotter ind i bjerget med stabil temperatur, vores grotte på pensionatet er til disposition.

I december er den første vin klar, den plejer at være ungdommelig og frisk med tendens til at være perlende, vinen udvikler sig hen over året, til at blive mere moden og perlerne forsvinder.

Italienerne har deres vin i fade, her har de 2 haner på, en lidt oppe på fadet og en tæt på bunden, de fleste foretrækker kun at bruge den øverste hane, her tapper de den lette og klare Roccacasale vin, sidst på året kan de blive nødt til at tappe fra den nederste hane og her kommer en mørk og kraftig vin, som jeg synes er en glimrende julevin til vores ”fede” julemad. Italienerne bryder sig ikke meget om den ”nederste” hane vin, jeg ved at nogle hælder den ud, andre er begyndt at sætte noget af den ned til de skøre danskere.

Formålet med dette indlæg er at se om der er andre, som kunne tænke sig at have deres eget vin brand og vin mark. Jeg har lovet at være mellemmand og svare på spørgsmål. Min rolle bliver at være kontaktmand og praktisk gris i Italien.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Vi skal til at tage næste skridt i vores CO2 plan, som går på at gøre vores pensionat www.italiengodferie.dk CO2 neutralt på bygningen.

Vi har omlagt vores opvarmning til træ og træpiller, vores opvarmning af varmt vand sker imidlertid stadigt med elektriske varmtvandsbeholdere.

Planen er  at tage fat på at udfase de elektriske varmtvandsbeholderne til fordel for sol opvarmet varmt vand. Vi forventer at det er realistisk fra april til midten af november. I vintertiden er der næppe sol nok til at opvarme det varme vand.

I vinteren skal vi finde ud af hvordan det varme vand skal opvarmes, vores træpillefyr har ikke mulighed for vandopvarmning, det kører alene på luftopvarmning. Det ideelle vil være at lade en  af vore nye brændeovne forsyne med vandopvarmning til vintertiden, så jeg skal kigge på brændeovne med ”gris” hen over sommeren, så den kan være klar til næste vinter.

Men det er ved at være tid for at gøre klar til at lade solen overtage varmtvandsopvarmningen, der er indkøbt 2 solfangere med et samlet areal på 4 m2 og en 80 l varmtvandsbeholder med spiral for opvarmning.

Jeg har tænkt mig at eksperimentere lidt, på mine erfaringer fra Danmark, her kunne 2 m2 opvarme 80 l på en god sommerdag.

Hernede i midt Italien er solintensiteten meget større, så spørgsmålet er om beholderen er for lille til at give nok afkøling på en varm sommerdag, hvis det viser sig så har jeg en ide med hensyn til at afkøle vandet fra solfangeren, så det ikke skal risikere at koge. Ideen går på at opsætte en radiator ind i vores grotte, hvor grottens sommerkølighed skal tjene til afkøling af det eventuelle overophedede vand fra solfangeren.

Jeg ønsker en ”lille” varmtvandsbeholder for at sikre en høj brugsvandtemperatur også de dage hvor der skulle risikere at være få solskinstimer og vi vil prøve at undgå supplerende opvarmning af det varme vand hen over sommeren hvis det er muligt. Varmtvandsbeholderen er dog forsynet med en elpatron hvis det skulle gå helt galt.

Første skridt bliver nu at få opsat solfangerne, de skal forbindes så de begge kører i foråret og efteråret og således at den ene fanger kan tages ud af drift i sommertiden med meget høj solintensitet.

De skal opsættes på husets sydvendte tagflade, huset er her 3 etager højt, så jeg skal også lige finde ud af hvordan jeg får dem derop.

Link: http://www.italiengodferie.dk

Før vi fik indlagt bloggen her på vores egen side, brugte vi en blog på : http://www.amino.dk/blogs/ferieitalien/default.aspx

Der ligger de gamle indlæg stadigt, nogle af indlæggene bygger videre på de tidligere indlæg, så hvis du har interesse i at følge hele udviklingen i et emne, så klik på ovenstående link for at komme til de gamle indlæg.

www.italiengodferie.dk

Link: http://www.italiengodferie.dk

Min ven Allessandro vil stille op til kommunalvalget i vores lille by, han er ikke født i byen, han er kun indgift, hvad det betyder kommer der forklaring på lidt senere.

Han regner ikke med at blive borgmester, han vil bare prøve at komme med nogle input til hvordan byen udnytter sit turistpotentiale bedre og giver bedre grobund for de små virksomheder i byen.

Hans og mine børn går i skole sammen, ligesom vi hjælper hinanden på mange måder, så han spurgte mig om jeg ville støtte hans liste, mange af hans synspunkter er helt på linie med mine, så jeg sagde selvfølgeligt ja.

Jeg havde ellers besluttet mig for ikke at deltage i nogen italienske ting, som kunne være stridbare, men tænkte så at en lille liste, uden ambitioner om borgmesterpost osv. kunne være harmløs, jeg ville gerne vise min opbakning til Alessandro.

Så i går aftes bankede det på døren !

Udenfor stod murer Luigi, som er min nabo, jeg bød ham indenfor på en kop kaffe, som altid når vi har et eller andet vi skal snakke om.

Han gik lige til sagen, han havde hørt at jeg ville støtte en ”anden” liste til valget og så tog han sin lille notat lommebog frem.

Jeg har intet imod at vedstå mine handlinger, så jeg bekræftede at det gjorde jeg, dog undrede det mig hvor han vidste det fra, for der er intet offentligt gjort om listerne endnu.

Nå men Luigi’s forehavende var ganske enkelt, hver liste skal have stillere fra 12 husstande, Luigi støtter oppositionslisten til den nuværende borgmesters liste, de har lige nu 8 stillere og mangler altså 4 stillere i at være klar til at stille op. Jeg er bange for at Alessandro kun har 5 stillere.

Og så begyndte Luigi argumentationen for hvorfor jeg skulle skifte liste: Hvordan kunne jeg dog støtte en person som ikke var født i byen, han havde jo kun giftet sig ind i byen (Det er jo også svært at se når man selv er tilflytter).

Alessandro’s liste kunne risikere at medføre at der ikke blev flertal til nogen af listerne (det er af og til en god position for et lille parti). Om jeg var klar over at det kunne blive vanskeligt for mig at få arbejde i/for byen hvis jeg støttede de forkerte (Jeg har endnu ikke haft noget arbejde for byen og har egentlig heller ikke nogen planer om det, håber ikke jeg skal male byens bænke mv.). Allesandro’s liste ville i øvrigt aldrig have en chance for at samle stillere nok.

Jeg gik ikke ind i nogen diskussion, havde egentligt svært ved at finde argumentations logikken fra Luigi’s side, men den italienske logik kan være knudret.

Jeg forklarede Luigi at jeg egentligt ikke var politisk interesseret, men støttede Allessandro som ven og at jeg i øvrigt var i tvivl om han kunne finde stillere nok, for så ville hans liste jo ikke udgøre noget problem for nogen.

Luigi tyggede lidt på den, så sagde han at han syntes jeg skulle droppe Allessandro’s liste og komme over på deres liste.

Vi stoppede snakken om emnet der og gik over til andre ting.

Da Luigi gik, hviskede han til mig, at jeg endeligt ikke måtte sige til nogen at han havde været der (nu er det sådan at vi er naboer og af og til render ind og ud hos hinanden flere gange om dagen og til tider nyder Luigi’s gode vin lidt for meget), så jo - jeg lovede Luigi at jeg ikke sagde til nogen at han havde været der.

Dagen efter sidder jeg og tænker lidt over om jeg skulle have holdt mig helt ude af den stor  politiske arena i vores lille by.