Italien god ferie blog

Link: http://www.italiengodferie.dk

 Vi har lige været på bjergvandring med vores by Roccacasale.

Byen har et picnic område oppe på en højslette, som kun kan nås til fods eller evt. med 4 hjulstrukket bil (troede jeg). Et par gange om året samles en del af byens beboere til en solid vandring op i bjerget med picnic området som mål for at spise en fælles frokost deroppe i stilheden og renheden.

Der er en grussti derop, som veksler mellem et hjulspor og et udtørret vandløb, der er pæn stigning meget af vejen, så en dansker, som er vant til flade landskaber får pulsen godt op at køre, det er en vandring som tager ca 2 timer. Vi starter ved 9 tiden inden solen har fået for meget magt.

De fleste vandrer, men der kommer senere et par biler med vinen og maden. På vejen derop fik jeg endnu en af mine ”dukkerter”, jeg synes selv jeg er ved at komme i en rimelig form i forhold til hvad jeg havde i Danmark. Jeg startede i flot stil i fronten af gruppen, inden syren i mine benmuskler fik nedsat farten og jeg gled langsomt ned i bagenden af gruppen overhalet af børn, kvinder og mænd medens mit åndedræt tiltog i mystiske lyde. Den endelige dukkert kom da jeg blev rask overhalet af et par mountainbikes på vej op af bjerget !!, hvem skulle tro man kunne cykle op ad den stejle bjergsti ? Glem alt om tour de France osv. det er vand ved siden af det her, jeg har stor respekt for bjergrytterne på de store cykelløb, men det er trods alt på asfalt og med civiliserede stigninger. At cykle med stigninger på op til godt 20 gr i løse sten osv., det burde være fysisk umuligt. Men her kommer nogle seje italienske ben cyklende, siddende i sadlen, medens jeg har begyndende åndedrætsproblemer, syrede muskler og alt for høj puls på min vandring i bjerget, jeg har lang vej endnu inden jeg når de italienske ben til knæene, må jeg konstatere, medens min selvtillid glider ned i kulkælderen.

Efter en yderligtgående kraftanstrengelse lykkedes det mig dog at nå målet for dagens vandring, vel oppe efter et hvil og lidt vabelpleje, begyndte mit humør at bedres for at toppe, da bordet blev dækket med lækre italienske retter og lokal vin.

Efter nogle timers hyggeligt samvær begynder nedstigningen, det er betydeligt nemmere, om end det er nogle andre muskler der bruges når man går ned ad bjerget. Jeg beslutter mig for at begynde en skarp smugtræning før næste fælles bjergvandring, så må tiden vise om det lykkes.

Vi havde et par af vore gæster med fra www.italiengodferie.dk, et par fulgte med i bilerne derop, en af de seje gæster tog vandringen sammen med mig og tog den flot, men jeg tror også hun er i særlig god sportstræning.