Italien god ferie blog

Link: http://www.italiengodferie.dk

 Hjælp skaf mig et jagtgevær.

Som far til en lyshåret datter i puberteten har jeg haft nogle overvejelser om at anskaffe mig nogle afskrækkelses midler til de kommende mellem Italienske bejlere. Heldigvis har jeg den første bejler til gode endnu, så det har mest været ved overvejelserne.

Nu har problemerne imidlertid tårnet sig op fra en helt uforudset side. På pensionatet fik vi en gæst, Sigrid kalder vi hende, hun er en ganske attraktiv lys skandinavisk kvinde i fyrrene. Sigrid kom herned til en lang velfortjent ferie ovenpå skilsmisse og alt for meget arbejde.

I pensionatet er vi tættere på vore gæster og gæsterne deltager ofte i forskellige arrangementer sammen med os og de italienske indbyggere i Roccacasale.

Balladen begyndte da vi var en tur på bjergvandring med byen og gæsterne, Sigrid har efter min mening ingen fejl gjort, bortset fra at hun til bjergvandringen fik fortalt at hun var fraskilt, da gik der en chokbølge igennem de mandlige italienske deltagere. Den første, der bød sig til var en af mine gode venner - troede jeg, han var kørt i bil op til picnic stedet, som var målet for vores bjergvandring, Mario kalder vi ham. Han var af sted uden sin søde kone og lille datter, han kan være meget sjov og hyggelig, så jeg tog derfor ikke notits af at han satte sig hen til Sigrid og underholdte hende. Senere på dagen skulle vi ned fra bjerget og det trak sammen til en regnvejrsbyge, jeg gik i forvejen med en lille gruppe, med forvisning om at vi ville blive samlet op af en af bilerne hvis det blev regnvejr. Regnvejret kom og flere biler kom forbi og børnene blev taget med, jeg afventede at Mario skulle komme, da jeg kunne se på det hele at han kun havde Sigrid og sig selv i bilen, så der kunne jeg køre med – troede jeg, for der kom ingen Mario, jeg måtte gå de 10 – 15 km ned ad bjerget i en hamrende tordenbyge.

Da jeg godt gennemblødt kom hjem fandt jeg ud af at Mario havde kørt en anden vej ned ad bjerget for at være alene med Sigrid og gøre hende sin opvartning, Sigrid er imidlertid ikke interesseret og Marios anstrengelser er forgæves.

Til aften skulle de tapre bjergvandrere mødes til fælles spisning i en hyggelig vingrotte, Mario fortsatte sine tilnærmelser men Sigrid’s afvisninger fik stakkels Mario til at blive helt trist, så trist at han satte sig over i et hjørne og blev træt. Sigrid kunne så få lidt fred, men der gik ikke lang tid før næste bejler stod klar, lad os kalde ham Vittorio. Vittorio er fraskilt, så hans ærinde er lidt mere rent i kanten, men Sigrid er ikke i Italien for at finde sig en ny mand, vel snarere for at komme lidt til kræfter igen uden for megen indblanding fra ”interesserede” mænd, så Vittorio får også den kolde skulder, men han er ikke sådan at slå ud, han tager de første afslag med oprejst pande og begynder en sand belejring af pensionatet. Vi har ikke før set meget til Vittorio, men nu traver han forbi huset mange gange om dagen, nogle gange banker han på og spørger til Sigrid. Men jeg må hver gang bedrøve ham med at Sigrid har andre gøremål. Men hans vandringer fortsætter stadigt forbi huset.

Sådan gik det til at jeg fik min for tidlige ilddåb i kamp mod de Italienske bejlere. Mine overvejelser går nu på hvordan jeg kan skræmme dem effektivt væk, måske et jagt gevær …….