Italien god ferie blog

Jeg har over nogle måneder arbejdet på at renovere et gammelt hus, som vi har købt til vore gæster.

Huset ligger sammenbygget med 2 andre boliger, hvor af den ene er beboet af et ældre italiensk ægtepar.

Huset ligger i et hjørne af byen, hvor jeg ikke tidligere har haft min gang, så jeg var ikke ”kendt” på forhånd.

I starten hilste vi høfligt på hinanden, som man jo gør i Italien, når også ukendte mennesker møder hinanden.

Jeg havde godt en fornemmelse af, at de fulgte med i aktiviteterne, men der gik rigtig hul på ”palisaderne” da manden så min nord europæiske lægtehammer. Sådan en havde han også haft da han arbejdede i Tyskland i mange år, fortalte han mig med tårer i øjnene. Han fortalte så om hvordan han havde været nødt til at rejse ud i en årrække, for at tjene penge, da der ikke var arbejde at få hjemme. Han fortalte stolt hvordan han havde arbejdet som ”zimmerman” og var anerkendt som en dygtig håndværker på sin tyske arbejdsplads, han havde tilegnet sig arbejdet med træet, som der ikke er meget arbejde med på de Italienske huse, så han blev helt vemodig over at se min ”lægtehammer”, som sikkert er af tysk oprindelse. Den arbejder nu ikke meget i træ mere, men må arbejde mest som ufaglært murerhammer.

Deres bil er en ”APE”, en trehjulet kabinescooter med lad, et simpelt og driftsikkert transportmiddel. En dag hen mod december havde det været nattefrost og den gamle italiener skulle starte sin ”APE”, for at køre ned af den stejle bjergby gade til sine venner ned på ”piazza’en”, til en formiddagssludder. Men ”APE’en” var død og ville ikke starte, den gamle mand kløede sig noget i nakken, jeg havde lagt mærke til problemet og gik hen til ham, han fortalte at ”APE’n” var mere en 30 år gammel og han frygtede at nu var den endeligt udslidt, hvilket var et stort problem for de havde ikke råd til at købe en anden eller få den repareret hos en mekaniker. Jeg har selv lidt erfaring med gamle biler, så jeg fortalte ham at jeg mente det kun var batteriet, han kiggede noget skeptisk på mig og troede ikke rigtig på mig. Jeg kørte ned efter min batterilader/starthjælper og satte på ”APE’n” og vupti startede den, stor var glæden hos den gamle mand, da han nu kunne se at det kun var batteriet, jeg spurgte ham om jeg skulle køre ud og hente et nyt batteri til ham, men nej – nej det skulle jeg ikke, jeg forstod ikke helt begrundelsen. Dagene gik og det blev første december, den dag kom deres udeboende datter slæbende på flere tunge poser, til de gamle forældre. Lidt senere på dagen kom den gamle mand hen til mig og spurgte om jeg kunne hjælpe ham, han kom stolt med et nyt batteri og en skruenøgle, jeg udskiftede batteriet for ham og ”APE’n” var igen frisk til at starte og kan forhåbentlig tage en tørn mange år endnu for det gamle ægtepar.

Deres taknemmelighed for min lille hjælp vil næsten ingen ende tage, jeg bliver dagligt serviceret med frisk dejlig italiensk kaffe og småkager, desværre er huset nu færdigt, så jeg vil savne deres daglige små besøg og gode kaffe.

Jeg kigger nu aktivt efter et andet gammelt hus på vejen, til vore gæster i www.italiengodferie.dk

kunne være man kunne genoptage hyggen.