Link: http://www.italiengodferie.dk

 

 

Nogle gæster, min søn og jeg skulle holde nytår i pensionatet.

Der var egentligt ikke planlagt det vilde gallashow, der var lidt tale om en mindre kom sammen mellem nogle englændere og os danskere i byen.

Et par dage før nytåret kom vores ven og italienske nabo ind og spurgte om vi ikke ville med til italiensk nytårsfest, jeg bliver glad og bekymret over den slags invitationer, glad for at være en italienerne har lyst til at invitere men også bekymret for at ”mase” os ind i deres privat sfære.

Efter lidt overvejelser kunne vi selvfølgeligt ikke sige andet end ja.

Det var en større fest med godt 100 deltagere, ingen har så god plads, så festen blev holdt i byens sportshal.

Hjemmefra er vi vant til at nytårs fest er noget med at støve ”bryllups/søndagstøjet” af, det der mærkelige tøj som hænger på bøjlen og krymper.

Vi var helt på bar bund med hvad tøj kodeks'et er til sådan en begivenhed, nå - det gav sig selv smokingen var krympet, så det blev pænt almindeligt tøj og så en sweater, for jeg havde ikke set noget varmesystem i sportshallen.

Spændt fulgte vi strømmen op til sportshallen, heldigvis så det ud til at vi havde ramt meget godt med påklædningen.

Inde i hallen var der dækket op med træ bænke, klapborde og engangs service og lidt nytårspynt.

Menu'en bestod af lasagne, brød, pasta, noget paneret – stegt skinke kød, parma skinke og forskellige salami pølser, en rigtig italiensk fest menu.

Af drikkevarer var der lokal rødvin, sodavand og postevand.

Spisningen strækker sig over hele festen, samtidigt bliver der spillet op med italiensk og internationalt pop musik.

Efter et par timers spisning trænger rytmerne ind i kroppen på en hver italiener og dansegulvet fyldes med glade mennesker, det går ikke op i om man har en dansepartner, bare ud på gulvet og lad rytmerne styre kroppen og more sig sammen med alle de andre.

Det er enestående at opleve hvordan alle generationer nyder hinandens musik, iaften var det de unges musik, men det sætter ikke de ældre generationer på bænken, gangstativer og stokke bliver glemt for en stund og alle morer sig til popmusikken. Dansegulvet skifter jævnligt mellem totalt anarki, for pludseligt at ændre sig til velordnet linedance alle danser med alle, også her er det hyggelige sociale liv dominerende.

Ingen synes at være væsentligt påvirket af alkohol, italienere kan more sig uden at skulle drikke hæmningerne væk først. Der er ingen pinligheder – kun morskab - en dejlig livsglad fest.

En anderledes nytårsfest end jeg kender det fra Danmark, ikke så fornemt, men meget mere ægte glæde og morskab.

Håber i mit stille sind at festen bliver gentaget næste år, både for min egen egoistiske skyld, men også for at kunne give nogle af vore dejlige gæster i www.italiengodferie.dk en rigtig italiensk oplevelse.

Feedback awaiting moderation

Dette indlæg har 1 tilbagemelding der venter på moderation...

Skriv en kommentar


Your email address will not be revealed on this site.

Din URL vil blive vist.
(Linjeskift bliver til <br />)
(Name, email & website)
(Allow users to contact you through a message form (your email will not be revealed.)
Maj 2012
Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn
 << <   > >>
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      
Feriehusudlejning og pensionat i midt Italien. http://www.italiengodferie.dk

Søg

powered by b2evolution free blog software