Link: http://www.italiengodferie.dk

Man kan blive populær på mange måder i livet.

Jeg er blevet populær på en helt speciel måde i Roccacasale, så her er opskriften på en nem måde at blive populær på blandt naboer og øvrige indbyggere hvor man bor.

 

I foråret hjalp jeg nogle gode engelske venner med at reparere deres tag, det er en lidt speciel opgave, for der kan være højt op til tagene i en bjergby. Jeg har også selv nogle tage, som er højt oppe, så jeg har anskaffet mig en lang stige, det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i, under normale omstændigheder ville det vel være en helt almindelig husejer ting.

 

Forskellighederne mellem den danske og Italienske leve vis viser sig på mange måder, italienere bryder sig ikke om lange stiger. Jeg kan egentlig ikke forstå det, for når der skal beskæres oliventræer, sker det under nogle meget ”modige” vilkår, hvor alle lemmer ser ud til at være i fare for brud under et fald fra toppen af en tilfældigt opsat stige, til toppen af nogle tynde olivenkviste.

 

Min gamle Fiat Panda, som er blevet ”tilpasset” (læs bulet) til de smalle stræder i den gamle bydel, har måttet tage en pause, da den skal have lavet nogle nødvendige motorreparationer. Så min lange stige har ligget en uges tid til offentlig beskuelse oppe ved huset, hvor jeg brugt den til tagarbejdet på englændernes hus. Det er kun  min "specialtilpassede" gamle Fiat Panda, som kan komme helt op til huset, strædet er for smalt for almindelige biler.

 

Nu begynder de venlige uopfordrede forespørgsler at komme på stigearbejde, alle ved tilsyneladende, hvem der ejer stigen, selv om huset ligger oppe i en ende af den den gamle delvist forladte bydel, her kommer normalt ikke mange mennesker. Men på en eller anden forunderlig vis har vigtige informationer det med at komme hurtigt rundt i en lille bjergby.

 

Så nu kommer de søde italienere nærmest ærbødigt og spørger om jeg ikke vil hjælpe dem med et lille stykke højtliggende arbejde.

 

Jeg bliver nok nødt til at gemme stigen lidt af vejen, det er ikke min mening at skulle være en konkurrent til byens håndværkere.

 

Men det er altid rart at være populær, så har lyst til at blive populær hvor du bor, så overvej at anskaffe en lang stige.

Feedback awaiting moderation

Dette indlæg har 2 tilbagemeldinger der venter på moderation...

Skriv en kommentar


Your email address will not be revealed on this site.

Din URL vil blive vist.
(Linjeskift bliver til <br />)
(Name, email & website)
(Allow users to contact you through a message form (your email will not be revealed.)
Maj 2012
Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn
 << <   > >>
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      
Feriehusudlejning og pensionat i midt Italien. http://www.italiengodferie.dk

Søg

powered by b2evolution